Grænseoverskridende kunst og ytringsfrihed

Jeg husker tydeligt første gang min mor satte sig ned, for at tag snakken med mig om, hvornår man har ret til at sige nej, hvis man ikke føler sig klar til noget. Jeg husker hvordan hun fortalte, at en kvinde nogle gange kom ud for noget seksuelt, hvor hun er nødt til at sige fra, hvis hun ikke følte sig tilpas med det. Hvordan min mor fortalte mig, at jeg fra nu af, var nødt til at tænke over, hvordan jeg gik klædt og hvilke signaler jeg sendte til det anede køn, da mænd nogle gange kunne tag ens påklædning, som en opfordring fra en kvinde til at gøre noget mere, end hvad hun endelig vil have. Da hun fortalte mig dig, tænkte jeg, at hun måtte være alt for overbeskyttende og mænd aldrig kunne finde på at gå ud fra min påklædning, om jeg havde lyst til noget eller ej. Men så skete det, at jeg blev lidt ældre og festerne blev en hel anden ting, end hvad de engang var. Jeg husker den første atten årsfødselsdag, som jeg var til, hvor jeg havde iført mig en kort, stram, sort nederdel og en hoodie. Jeg følte jeg så pæn ud, på samme tid med at hoodien gjorde, at jeg følte mig komfortabel. Jeg husker hvordan en kom hen til mig, og kyssede mig, mens han hev min nederdel op, jeg husker hvordan jeg sagde, at det skulle han ikke, hvor han så sagde, at det ikke gjorde en forskel, om han trak den op. Først da jeg skubbede ham væk, trak nederdelen på plads og gik min vej, lod han mig være. Det var første gang, hvor min mors ord, gav mening for mig og lige der, syndes jeg ikke længere at jeg så pæn ud. Alkoholen havde jeg ikke længere lyst til og hver gang jeg vendte mig rundt, så jeg en ny dreng og jeg følte, at de alle kiggede på en måde, som fik mig til at have det dårligt. Jeg tog min telefon op og ringede efter min mor, jeg sagde festen var kedelig og at jeg ville hjem. Da jeg vågnede dagen efter, havde jeg en grim smag i munden, ikke af alkohol, som jeg ellers plejede at have. Nej den grimme smag i munden kom efter de billeder, som kom i min hukommelse efter hvad der var sket den aften. Jeg indså at alt min mor sagde, var rigtigt og jeg spurgte mig selv, om jeg nogen sinde vil have troet hende, hvis jeg ikke selv havde prøvet det?