Menneskets forhold til naturen: 'Alene i vildmarken' og 'Morgenvandring'

Menneskets forhold til naturen er forskellig fra person til person og har ændret sig fra årti til årti. Nogle burger den som overlevelseskilde, ser det barske og kolde i naturen og andre ser og opfatter naturen som noget smukt og idyllisk. I denne opgave vil jeg dykke ned i DRs ”Alene i vildmarken” og Adam Oehlenschlägers ”Morgenvandring”, med fokus på deres vidt forskellige opfattelse af naturen. Den ene ser naturen som en ”medspiller”, mens den anden derimod opfatter naturen som en ”modspiller. Derfor er det store spørgsmål: er naturen en med- eller en modspiller? Og hvordan er menneskets forhold til naturen i dag?

”Alene i vildmarken” er et realityprogram, hvor kendte danskere, bliver fløjet til hver deres øde sted i det vilde Norge, for at konkurrere om, hvem der kan overleve alene ude i vildmarken længst tid. Videoklippet vi se er introsekvensen, som kommer lige før afsnittet skal til at begynde. Klippet benytter sig af en række forskellige filmiske virkeligmidler, der skal være med til at beskrive en stemning for serien og for de kendtes oplevelse. Der bliver gjort brug af en voldsom og dyster underlægningsmusik, samt reallyd fra deltagerne og voice-over. Underlægningsmusikken spiller dybe, mørke og næsten uhyggelige toner for at fremføre forståelse for, at det ikke er en behagelig situation deltagerne befinder sig i. oveni kan man høre deltagernes gråd, samtidig med at voice-overen med dyb stemme spørger: ”tør du finde ud af hvem du virkelig er når det virkelig gælder?” (00:15-00:18). der er filmet med en kold og trist melodi, som bidrager til at vække en vis form for følelser og medlidenhed hos seerne. Udover diverse lydeffekter bliver vi også præsenteret for en række af de pressede og hårde situationer deltagerne står i, som også vækker og forstærker følelserne hos os seere. Udover normalperspektiv bliver der også gjort brug af fugle- og frøperspektiv. I den første scene er der brugt fugleperspektiv mens der filmes ud over et stort vandfald (00:00-00:06). fugleperspektivet anvendes for at få hele billedet med og vise hvor stor, farlig og øde vildmarken er. Frøperspektiv bliver anvendt for at distancere helikopteren fra både deltagerne men også os seere, for at den ser mindre ud (00:44-00:46). dette giver en fornemmelse for, at der er langt til nærmeste tegn på andet liv, at de nu er helt alene og efterladte. Udover de forskellige former for perspektiver, bliver der også brugt montageklipning (00:10-01:50). her bliver vi præsenteret for en lidt længere sekvens af små klip, fra en række forskellige situationer, sammensat. Vi ser bland andet, deltagerne der bliver fløjet ud i vildmarken, Norges vilde natur og en række nærbilleder af deltagernes ansigter, hvor man kan se de blandt andet græder eller føler ubehag på anden vis. Klippene bærer også tydelig præg af konkurrence. F.eks. når tælleren for antal dage de har været i vildmarken, løber hurtigere og hurtigere, er det med til at understrege konkurrenceelementet (00:52-00:56). vi får også en fornemmelse af dramatik, når klippene skiftevis viser et billede med en tekst og så derefter et klip med deltagerne ude i vildmarken (01:00-01:12). realityprogrammet bliver belyst som noget videnskabeligt og ikke underholdning, da man italesætter programmet som et ”eksperiment” (02:04-02:06) i stedet for bare at kalde det for et underholdningsprogram.