Sociale medier, identitet og præstationssamfund

”Unge får abstinenser uden sociale medier” casen berør forskellige psykologiske problemstillinger, som b.la. sociale mediers afhængighed, identitetsdannelse i det senmoderne samfund og ensomhed blandt unge. Disse problemstillinger er yderst væsentlige når vi snakker om fremtiden. Hvordan vil vi have at fremtidens samfund skal se ud? Der bliver sat et meget højt pres på de unge ift. uddannelser. Som nogle af de studerende beskriver i casen, føler de sig meget ensomme, frustreret, fraværende og irriteret. (Spalte. 1. Linje 37-39)I forbindelse med det, kan vi konstatere at hvis vi fortsætter i den retning med samfundet, går det i sidste end ud over arbejdsmarkedet. Flere og flere får psykiske lidelser grundet det store præstationssamfund, som vi har fået i det senmoderne samfund. Bourdieu taler om den sociale kapital, dvs. de relationer og generelt vores netværk, som vi trækker på og får anerkendelse af.I og med, at de unge i denne case, er så afhængige af de sociale medier kommer det til at give en ulempe ift. deres sociale kapital. Flere af de unge beskriver deres medieafholdenhed som en narkoman ville beskrive en kold tyrker. ”Desperat, lyst, irritabel, sindssyg og angstprovokerende” (Spalte 1. Linje 31-36)Når vi snakker om en afhængighed, og når det fremgår tydeligt i casen - er der næsten ingen tvivl. De unges sociale kapital kommer til at tage skade af denne afhængighed i form af, at det meste af deres netværk er gennem sociale medier. Man kan ikke få samme form for anerkendelse af sit netværk eller relationer digitalt, som man kan facetoface. Unge tilbringer meget tid på de sociale arenaer, både i virkeligheden men også i den virtuelle verden. Dette fremgår også i casen, f.eks. med citatboksen med Anders Korsgaard.”Sidder udenfor og hygger med nogle kammerater… eller være sammen med min kæreste”. Allerede der, får vi et tydeligt blik af de forskellige arenaer og roller som de unge skal passe ind i. Når Anders er sammen med kammeraterne, er det én social arena og én rolle som han spiller. Men når han tilbringer tid med kæresten, må han skifte rolle. Det kræver social mobilitet samt omstillingsparathed af de unge. Samtidig med at de må bevæge sig fra den ene sociale arena til den anden, er det svært for mange unge at bevare følelsen af at være sig selv. Derfor kan det være svært hele tiden at skulle performe og yde sit absolutte bedste. Identitetsdannelsen kan være kompliceret, da de unge hele tiden skal pendle mellem forskellige sociale arenaer, befinde sig i alle de fælleskaber, samt spille de forskellige roller som præstationssamfundet kræver. Det giver dermed anledning til at identitetsdannelsen mere bliver til en identitetsforvirring. Ifølge Giddens handler det om at samle alle disse ”optrædener” eller identiteter til en samlet fortælling om sig selv. Denne fortælling bliver aldrig færdig, derimod bliver den omskabt gennem hele livet.Han snakker også om at identiteten har ændret sig fra at være en fast identitet til en fleksibel identitet. Med dette menes der, at den faste identitet fra det traditionelle samfund blev sikret gennem faste traditioner og fællesskaber. Hvorimod den fleksible identitet som vi har i det senmoderne samfund, er sikret gennem en individuel proces over ens egene refleksioner. Med dette kan vi konstatere, at identitetsdannelsen i det senmoderne samfund er svært, da der er frit valg på alle hylder. De unge skal selv finde deres identitet og finde ud af, hvem de gerne vil være. Dette giver en vis forvirring, som ses i casen (Spalte 1. Linje 43-47)”At sende mine venner beskeder giver mig en konstant følelse af tryghed. Uden det føler jeg mig alene og isoleret fra mit eget liv”. Ikke blot viser dette en forvirring fra de unge, men denne afhængighed samt det store pres, som de konstant bliver udsat for, giver indledning til at flere unge føler sig ensomme og utrygge foruden det. Unge er så ivrige efter at passe ind i normerne i samfundet, alt skal være perfekt i dette konkurrencesamfund. Frontstage skal være perfekt i det senmoderne samfund, som Goffman snakkede om ift. frontstage skal vores liv udefra set, se godt ud, se fejlfrit ud. I forbindelse med at den unges adaption skal passe tilstrækkeligt i samfundet.I samme diskussion, ville det være oplagt at bringe Erikson på banen. Erikson har lavet flere forskellige teorier, som b.la. hans teori om identitet. Helt konkret ”jeg-identitet” og ”social-identitet”. I denne debat, er den sociale identitet, den mest væsentlige at snakke om. Som Erikson mener, er den sociale identitet karaktertræk, som man bevidst forsørger at skabe hos sig selv i samfundet. Dermed kommer man til at fremstå på den måde, som man vil opfattes som i samfundet.Den sociale identitet har en anden betydning for unge i det senmoderne samfund, end det var i det traditionelle samfund. Den unges trivsel bliver defineret ud fra det præstationssamfund, som vi har skabt. Det handler om at alt skal være perfekt, ligefrem en perfektionskultur. Som ung i det senmoderne samfund, skal man score de høje karakterer, have et socialt liv, gå til en sport osv. Rent generelt skal vi se godt - vores frontstage skal være perfekt, selvom vores backstage muligvis fortæller en anden historie. På den anden side, kan man sige, at sådan en perfektionskultur er medvirkende til at gøre Danmark til et velfærdssamfund. Vi har haft dette præstationssamfund i en del år, uden at ændre på det - på trods af store debatter. Overordnet set, så har vi det generelt godt i Danmark. Mange unge jagter de gode karakterer i skolen, og mange af dem lykkedes også med det. Der vil altid være visse faldegrupper, som ikke kommer i mål. På trods af det, så har vi et godt uddannelsessystem, hvor flere og flere gennemfører uddannelser og kommer på arbejdsmarkedet.