Logosappellen bruger vi, når vi vil appellere til folks fornuft. Til dette kan vi benytte os af faktuel viden og argumentation. Når vi bruger argumenter (læs mere om argumentation i kapitel 5), appellerer vi til modtagerens evne til at tage rationelt stilling, og dermed bruger vi logosappellen. Et eksempel er denne udtalelse: "Du bør motionere hver dag, fordi det forebygger hjerte-kar-sygdomme". Dette argument appellerer til, at modtageren forholder sig til fordelene ved at motionere og tager sin beslutning ud fra en fornuftig begrundelse. Vil man forstærke logosappellen, kan man underbygge argumentation yderligere; det kan for eksempel lyde sådan: "Du bør motionere hver dag, fordi det forebygger hjerte-kar-sygdomme. Dette viser mange års forskning foretaget af britiske speciallæger".
Jo mere gennemarbejdet og faktuel din argumentation er, jo stærkere er din logosappel. Kommer man til at debattere med én, der bruger et svagt eller decideret forkert argument, skal man huske, at der stadig er tale om en logosappel, bare ikke en stærk én af slagsen.
Logos handler altså om at holde sig så neutral som muligt og rette fokus mod selve sagen, og dette gør man ikke kun i indholdet, men også i selve udformningen af en ytring. Sender du for eksempel et klagebrev til en virksomhed, skrevet på et officielt brevpapir i et formelt, korrekt sprog med en klar struktur, vil dette styrke din objektivitet og dermed virke logosappellerende, hvilket i denne situation kan være til gavn for din klagesag. Fordelen ved at bruge logos er nemlig, at denne form for argumentation oftest bliver anset som fornuftig og respektabel af de fleste modtagere. Ulempen er, at for meget fakta og objektivitet i mange situationer kan komme til at føles decideret kedeligt og uvedkommende for modtagerne, og derfor fungerer logos oftest bedst i samspil med de andre appelformer.
Det er gratis at oprette en konto