Formålet med dette forsøg er at isolere DNA fra et løg og derefter iagttage DNA i løget. Ud fra vores baggrunds viden om DNA og molekylær genetik vil vi sætte det ind i en større sammenhæng.
Teori:
Menneskekroppen består af en masse celler hvori der findes en fast kerne, denne kerne indeholder trådlignende legemer, som kaldes kromosomer. Cellekernen består af 46 af kromosomer, delt op på 23 par, der alle indeholder disse trådlignende legemer. Et kromosompar indeholder kønskromosomer; mænd har ét x-kromosom og et mindre y-kromosom mens kvinderne har to store x-kromosomer. Generne eller arveanlæggene er knyttet til kromosomerne. Generne er sammensat at 3 kemiske substanser:
Protein, deoksyribonukleinsyre (DNA) og ribonukleinsyre (RNA).
DNA er det kemiske grundlag for generne, da DNA’ens substans har evnen til at formere sig og på den måde overføre arvelige ”informationer” fra forældre til barn.
DNA er forkortelsen for Deoxyribonucleic acid, som er det kemiske navn på det molekyle, der bærer arveegenskaberne i levende celler. DNA besidder en række egenskaber der gør at de kan varetage en styrende funktion i cellerne. Bl.a. som nævnt ovenstående kan DNA kopieres så visse egenskaber kan gå i arv, DNA kan også kopiere sig selv dette kaldes replikation, derudover er DNA kemisk stabilt, hvilket betyder at der sjældent opstår fejl. Dernæst skal DNA kunne have meget information oplagret, på forholdsvis lidt plads (ca. 24.ooo gener i et menneske). DNA er opbygget forholdsvis enkelt og ens i alle levende organismer.
Det er gratis at oprette en konto