Analyse af 'Byen hvor børn forsvinder'

Verdens største ø er en af Danmarks store stoltheder, for Grønland er en del af Danmarks kongerige. Udadtil er det et æstetisk sted med overvældende naturområder, men selvmordsraten er bekymrende høj specielt hos de unge. ”Byen hvor børn forsvinder” er en dokumentar af DR fra 2019, som omfavner problematikkerne i den grønlandske by Tasiilaq. Vi følger beboere i byen, der har kendskab til denne uhyggelige tendens hos børnene omkring dem. Dokumentaren belyser et samfund, hvor alkoholisme er et normalt syn, og hvor unge ser selvmord som den eneste løsning på deres mentale problemer. Disse problemer bliver i stor grad udløst i hjemmet, hvor mange børn udsættes for forskellige former af grov forsømmelse.

Dokumentaren foregår på Grønland over en kortere periode, hvor man følger en række lokale personer i byen Tasiilaq. Den er fra d. 6. maj 2019, hvilket får filmen til at fremstå meget relevant, da den netop portrætterer, at det er i nutiden, at de samfundsmæssige problemer forekommer. Det er DR som har lavet dokumentaren, og de er kendt for at lave sociologiske dokumentarer, der sætter fokus på grupper, som lever udenfor for offentlighedens søgelys. Dette gør sig også gældende for denne dokumentar, der omhandler subkulturen i Tasiilaq, hvor befolkningen døjer med sociale problemer.