Analyse af H.C. Andersens 'Den Grimme Ælling'

I analysen vil vi have fokus på eventyrets miljø og tid. Formålet med opgaven er at fastslå hovedpersonens problemstillinger, og hvordan det kan perspektiveres til de sociale rammer i samfundet i den gældende tid.

Der er flere indikatorer på, at denne fortælling er et eventyr og ikke mindst et kunsteventyr. Fortælling indeholder flere episke love, men specielt 4 kommer tydeligt til kende: Indledningens hvileregel, gentagelsesloven, overskuelighedsloven og afslutningens hvileregel. Kunsteventyret er en fortælling af H.C Andersen, der både benytter sig af en ydre og indre synsvinkel, tilført et skriftsprogligt og litterært sprog. I historien starter ællingen hjemme, men ender med at bevæge sig ud - for senere at finde sit sande hjem. En tydelig hjemme-ude-hjem komposition.

"Men den stakkels ælling, som sidst var kommet ud af ægget, og så 100 så fæl ud, blev bidt, puffet og gjort nar af, og det både af ænderne og hønsene." (S.100.L.99). Citatet kan være et godt eksempel på hvordan ’Den Grimme Ælling’ er et skæmteeventyr. En af de største kendetegn ved skæmteeventyr er, at der bliver gjort grin med de svage/grimme.

Miljøbeskrivelse:

I fortællingen første 15 linjer, er der særligt fokus på tid og det fysiske miljø. Vi bliver introduceret til en varm sommerdag med flotte, grønne enge og store skove samt masser af liv langs åen. Det er meget begrænset - til næsten ingen introduktion af det sociale miljø vi får i starten af teksten.