1 / 2 sider - klik for at bladre

Danmarks historie: fra forhistorie til guldalder

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Danmarks historie: fra forhistorie til guldalder er en dansk-opgave fra 2021 til 8. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (911 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 19. juni 2026.

En omfattende redegørelse for Danmarks historie, der dækker de vigtigste perioder og begivenheder. Fra de første indvandringsbølger og oldtidens kulturer til vikingetidens stormagtsrolle, middelalderens magtkampe, reformationen og enevælden, kulminerende i guldalderen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret og informativ gennemgang af Danmarks historie fra forhistorie til guldalder. Indeholder relevante detaljer og historiske perioder.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • danmark
  • dansk historie
  • enevælde
  • forhistorie
  • guldalder
  • middelalder
  • reformationen
  • stenalder
  • vikingetid

Den danske forhistorie før stenalderen er mest geologisk historie, fordi der ikke er sikre tegn på mennesker. Man har spekuleret i, at neandertalere for 100.000 år siden eller mere har opholdt sig i det nuværende Danmark, men der er ikke klare tegn herpå.[26] For cirka 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.[27] Herpå fulgte i de næste årtusinder tre forskellige indvandringsbølger til Danmark: For ca. 10.000 år siden (ca. 8.000 f.Kr.) indvandrede nogle jægere og samlere, som ifølge DNA-analyser var små og meget mørkhudede med grå eller blålige øjne. Derefter fulgte for ca. 6.000 år siden (4.000 år f. Kr.) det folk, der bragte agerbrug til landet, og dermed lod bondestenalderen afløse jægerstenalderen. Og ca. 1.000 år senere (omkring 3.000 f.Kr.) kom endelig et hyrdefolk (kendt som Jamna-kulturen) med oprindelse i Østeuropa, der med stor sandsynlighed medbragte det indoeuropæiske sprog, som dansk nedstammer fra.[28][29]

Cirka 1700 f.Kr. begyndte bronzealderen i Danmark, og cirka 500 f.Kr. fulgte jernalderen.[30][31] Sidstnævnte var underinddelt i keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.[32][33]

Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regions forhistoriske tid, og såvel den efterfølgende vikingetid, omtales også, selv af historikerne, som oldtid. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske) vikinger at hærge og handle i det meste af Europa.[34] På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder. Fra denne tid stammer Jellingstenene og Gorm den Gamle, som er den første konge i den traditionelle danske kongerække. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.[35] Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser i England, og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England.[36] Efter Knud den Store blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.[37]

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver