Nicklas prøvede at løbe men det kunne han ikke, det var som om der var nogen eller noget der holdt fat i ham. Han så helt bleg ud af skræk næsten helt hvid, man kunne se ind i ham at han var bange, bange for at dø, men det kunne man selvfølge godt forstå, man det her var bare på en helt anden måde. Det var som om han frygtede noget, han vidste ikke hvad det var, lige indtil hans mor kom ind med eftermiddags kage, det fik han altid om søndagen, men da moren var kommet ind med kagen, stod den lige der, omme bag døren og ventede på at den kunne få sin middags kage som så var hans mor Susanne.
Han kunne ikke snakke, det var som om hans stemmebånd var skåret over i 9 stykker fordi han havde skreget så meget på hjælp, men ingen kunne høre ham, men da hans mor englelig kom, troede han det var en der ville komme med hjælp, men så var det bare en chokolade kage, den smagte fint men det var nok ikke lige det han havde alder mest brug for lige der. Han begyndt at trække vejret hurtigere og hurtigere og så, så vågnede han, han havde Marit den nat, et slemt et af slagsene. Han spurgte sin mor om han måtte gå en tur for a få noget frisk luft. Og hun sagde at han skulle tage noget vand ’’og gå nu ikke for langt væk min dreng’’ han nåde hun lige ud af havelågen før han så en stor sort klam skygge, gå over på den anden side af vejen. Lige ud var der en lygtepæl hvor pæren var halvt gået i stykker så den ga` sådan en uhyggelig måde af tænke på. Han nåde kun lige ned af vejen ca. nede ved det sorte gamle hus som lå 100 meter nede af vejen, rygterne siger at det var en gammel pirat der Boede der inde men huset var nu hjemsøgt, men der var jo selvfølgelig kun rygter så man viste ikke til den rigtige historie. For der var igen der turde at gå der ind, heller ikke Nicklas.
Det er gratis at oprette en konto