Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han?
Solen bagte. Bubba var udmattet af træthed. Han smed sig ned på den støvede vej. Nu havde han ventet i to dage uden at have set skyggen af Billy. De havde aftalt at mødes ved tårnet. Bubba kunne se tårnet derfra hvor han lå. Men han turde ikke nærme sig det, inden han havde set, at Billy havde lavet sit tegn. Det var for sikkerhedens skyld, havde han fortalt ham.
Han rodede lidt i det tørre sand med en pind. Støvet hvirvlede op, og dannede en tung sky, som satte sig fast i Bubbas tørre hals. Han havde hverken spist eller sovet i to dage af skræk for, at Billy pludselig skulle dukke op og derefter forsvinde igen, inden Bubba havde nået at få sin halvdel af byttet. En grib fløj op over guldgraverbyens støvede tage, og udstødte et langt, tørt og hæst skrig. Det var længe siden, at der sidst havde boet nogen i denne by. Sidst Bubba havde været her, var dengang han stadig boede hos sin familie.
Det er gratis at oprette en konto