Hvorfor har mange mennesker i dagens Danmark fået et helt forskruet syn på, hvad lykke er? Mange tror, at lykken findes i materielle ting. De arbejder fra 8-17 hver evig eneste dag for så at brænde pengene af på et nyt større tv, som de nok egentlig ikke stod og manglede. Det er en stigende tendens i samfundet, at mange er blevet såkaldte storforbrugere. Denne tendens sætter Rikke Henriksen ord på i sin kronik “Livet kan ikke genbruges” udgivet i Politiken den 31. juli 2016. Vi mennesker skal indse at penge ikke er vejen til lykke. Det er familie, venner og kærlighed der er vejen til glæde. Rikke Henriksen sætter her ord på, hvad der er vigtigst. ”Hvorfor har vi glemt, at almindelige mennesker er vigtigst? Håndværkere, landmænd, små entreprenører, skjulte skabende kræfter. At være dygtig til noget helt normalt er utrolig værdifuldt…”Linje 293.
Sproget i teksten bærer præg af at Rikke Henriksen er tilhører middelklassen og har et hverdagssprog, vi alle kan forstå. Hun er uddannet bilmekaniker - det er atypisk for en kvinde. Hun anvender billedsprog, metaforer og sammenligninger. “Vi har så travlt med at nå endestationen…”Linje 11. Her anvender hun en metafor for, at vi har så travlt med at nå endestationen altså finde meningen med livet hurtigst muligt. ” Købelykken er en kortvarig, kemisk camouflage, der ofte ender i dårlig samvittighed og behov for at tjene mere.” Linje 387. Denne metafor giver os som forbruger et billede af, hvad vi gennemgår, når vi forbruger, og at købet ikke nødvendigvis gør os gladere. Hun anvender et meget beskrivende sprog med mange tillægsord: Klodset, kemisk og magtfuld. Disse tillægsord og metaforer danner et billede af problemet, det store forbrug.
Det er gratis at oprette en konto