“Livet kan ikke genbruges” er en kronik skrevet af en bilmekaniker ved navn, Rikke Henriksen og blev udgivet i Politiken i år 2016.
Problemstillingen for forfatteren er, at folk tænker for meget på penge og vælger arbejdet frem for at bruge tid med deres børn eller familie. Som hun siger i teksten; “Tid er penge. Men hvad er penge uden tid?”. Når man læser denne kronik sætter forfatteren gang i tankerne om, hvordan man lever sit liv, og hvordan man bruger sin tid rigtigt.
Ifølge en undersøgelse af Gallup Marketing læses Politiken af voksne mænd og kvinder i alderen 30-50 år. Størstedelen af læserne er bosat i hovedstadsområdet, har en høj uddannelse af lang eller mellemlang varighed og har en høj indkomst på 600.000 kr. eller mere. Læserne tilhører det moderne-fællesskabsorienterede segment i Gallups kompasmodel, hvor der blandt andet findes mange kulturforbrugere, idealister og samfundsengagerede mennesker.
Kronikken passer derfor godt til mediets målgruppe, da det netop er de midaldrende og højtuddannede danskerne, der går op i deres arbejde og deres penge, som forfatteren vil have hendes budskab ud til.
Man kan tydeligt se at teksten er en kronik, da den er meget holdningspræget. Den handler om samfundet og forfatterens tanker om, hvordan man skal leve sit liv. Teksten er skrevet med en essayistisk skrivestil, da hun skriver meget reflekterende og stiller blandt andet mange reflekterende spørgsmål til læseren for at sætte tankerne i gang, hvilket er et kendetegn for kronikkens genre. Derudover er afslutningen åben, hvor forfatteren kommer med handlingsforslag til læseren om, at man skal ændre sin livsstil, og at det skal være nu.
Det er gratis at oprette en konto