1 / 4 sider - klik for at bladre

Analyse af Pontoppidans 'Muldskud' og perspektivering

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Pontoppidans 'Muldskud' og perspektivering er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 4 sider (1.279 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 7. oktober 2019.

Denne opgave analyserer Henrik Pontoppidans novelle 'Muldskud' fra 1889. Den undersøger forfatterens brug af ironi, sarkasme og den alvidende fortæller til at kritisere borgerskabets fornægtelse af virkeligheden. Opgaven perspektiverer desuden novellens temaer om lukkethed og isolation til Martin Henriksens kronik om nationalstaten. Fokus er på antiteser og miljøbeskrivelser.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Henrik Pontoppidans 'Muldskud' med fokus på ironi og samfundskritik. Opgaven perspektiverer relevant til en nutidig kronik og er velstruktureret.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • borgerskabskritik
  • det moderne gennembrud
  • henrik pontoppidan
  • ironi
  • martin henriksen
  • muldskud
  • nationalstat
  • novelleanalyse
  • samfundskritik
  • sarkasme

”Muldskud” er en novelle af Henrik Pontoppidan fra 1889. På trods af, at den ikke foregår på landet, er den skrevet på klassisk Pontoppidan-facon: infiltreret med spydigheder. Historien bliver fortalt af en alvidende fortæller, men han distancerer sig fra fortællingen på trods af denne alvidenhed. Ironien og distancen bliver tydelig gjort med den explicitte tredjepersons-fortæller: ” Ja saa fuldkommen var deres Lykke … ”. Læseren bliver gjort opmærksom på fortælleren og Pontoppidans giftige ironi, som gennemsyrer næsten hver enkelt sætning. Det er nærmest som om han ikke kan forstå, at de kunne være lykkelige over deres tilstand, men det var nu engang sådan de havde det, så sådan det jo fortælles. ” Derimod havde de en lille fed Hund, der om Natten sov paa en rød Fløjlspude inde i sit eget Sovekabinet – og en hundredaarig, grøn Papegøje, der sagde ”Papa” og ”Mama”, saasnart Herskabet viste sig”. Her gøres der igen grin med deres lykke og forfatterens explicitet bliver tydelig: hunden er ikke buttet eller rund, men fed. Han tager sig altså frihed til også at vurdere ægteparrets værdier og ejendele.

Sarkasmen er det første vi møder i fortællingen: ”Der ligger i en smilende Egn mellem Skov og Sø en øde, bestandig ubeboet Villa, halvt et Slot”. Man kunne argumentere for, at dette bare er forklædt omformulering af ”Der var engang, i et kongerige langt, langt væk”. Det er en spot på eventyrgenren med alle dens regnbuer, enhjørninger og tryllestøv - bvadr. Spydigheden stopper ikke her - fortællingen slutter også som et eventyr: ”… de drog ud i Verden og fandt en ny og varigere Lykke ved at øve Barmhjærtighed”. Der kunne lige så godt have stået ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Man introduceres til fortællingen i nutid, men så snart ægteparret indtræder i historien, skiftes der til datid. Til slut er vi tilbage hos fortælleren, der ellers mest har berettet og beskrevet gennem fortællingen, som kigger tilbage på begivenhederne med slet skjult ironi og tøven med at tro på folkets ’sladder’.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver