Racisme i dagligdagen: et personligt perspektiv

Jeg er selv adoptivforældre til en 16-årige pige fra Sudan. Mig og min mand har også flere gange taget fadt i ledelsen på hendes tidligere skole, da min datter kom grædende hjem i de små klasser fra skolen, fordi elever i hendes klasse lukkede hende ude for legene i frikvarteret og sagde ”det kun for danskere” og andre ting som ”aber leger ikke med mennesker”, ”kan du ikke bare lege i træet?”. Så når vi har sagt det til ledelsen og lærerne, plejer racismen som regel at stoppe i en uges tid, men så begynder det igen og sådan kører det bare i ring og i ring. Jeg er fuldstændig enig i det du skriver, folkeskoler tager alt for let på det. Børn i deres alder forstår det jo ikke hvis læreren lægger et opslag op på Aula hvor der står ” en elev i klassen føler sig drillet og holdt udenfor i skolen, kan I ikke lige tage en snak med jeres barn om det?”. Børene siger jo bare det ikke er dem og så er det glemt. Som lærer og skoleleder burde, man tage mere hånd om det og måske indkalde de enkelte elever til samtale med forældrene og virkelig få dem til at forstå alvoren i det, og hvis det er at sige, de har opbrugt deres chancer og næste gang bliver de bortvist, så må de jo gøre det. Vi endte med at tage min datter ud af skolen i 4. klasse. Hun startede efterfølgende på en privat skole, og her har min datter slet ikke oplevet racistiske ting elle tåbelige kommentarer. Men her i søndags kom min datter hen til mig ved morgen bordet og sagde at hun følte sig stødt over nogen ting der skete i går til den fest hun var til. Hun sagde at i nogen af de druklege de lavede, så var der fx nogen der sagde ”nu det kun negerne der skal drikke” eller i nogen af de sange de sang, blev der også sunget ”hvis du vil have mere, så skål med en neger”. Eller når ”n-ordet” blev nævnt i de sange de hørte, så pegede de alle sammen på dem med en mørk hudfarve og sang det lige lidt ekstra højt. Selvom at jeg ved at de gør det for sjov, og der er intet ondt ment i det, så syntes jeg stadig det forkert og det er noget som skal ændres. Det hele starter med forældrene og hvordan de opdrager deres børn, og i skolen skal lærerne måske være bedre til at få eleverne til at forstå at racistiske kommentarer er meget forkert og slet ikke acceptabelt, selvom man ikke har en ond mening med det man siger. Man kunne også prøve at sige fra og fortælle at man ikke syntes at det er fedt at bliver kaldt for ”n-ordet” eller noget andet, hvis det sker for en selv, selvom personen der siger det ikke har nogen ond mening med det og kun gøre det for sjov. Hvis der er mange der tør og har modet til at sige fra, kan det være at der er flere og flere der stopper med fx at sige ”n-ordet” eller noget andet racistisk, så kan det måske være at på sigt, at det er helt stoppet eller i hvert fald er der mindre der bliver udsat for de ”for sjove” kommentarer. Jeg syntes slet ikke det er okay, at det skal helt ud i, at man skal få at vide af en med mørk hudfarve, at de ikke syntes den kommentar man kom med, var sjov og at personen faktisk blev ked af det man sagde, før man stopper med det. Men måske er det, det der skal til før at racismen i dagligdagen stoppes.