Dansk økonomi og coronaepidemiens indvirkning

Den danske økonomi har været hårdt ramt efter coronaepidemiens udbrud, og sat økonomien på pause. Det har medført mange svingende periode i dansk økonomi, og sat udbrud i en så kaldt krise. Økonomien, BNP og tillid er langt hen ad vejen svingende fra måned til måned og år til år, men en ting er sikkert, og det er at selv corona har ikke kunne ødelægge landet, dog medbragt knas på vejen. Dette ser vi nærmere på, ved at kigge på flere tabeller og figurer mellem perioden 2015-2021.

Tabel 1 viser procentvise ændring i BNP 2010 priser.

Hvis vi starter med at kigge på den tabel 1, ses der BNP 2010 procentvis ændring i priser. Grafen laver et dybt dyk ved starten af corona nedlukningen, dette skyldes blandt andet at folk ikke har noget at bruge deres penge på, og dermed er der ikke lige så mange penge i omløb, som resulterer i en ændring på -6%. Derefter stiger grafen igen, i takt med en genåbning, dette er et mønster der ses gennem de mange nedlukninger. Hvis vi sammenligner det med det højeste punkt på grafen i 3 kvartal i 2020, er der en stigning på 12%. Forklaring er det chok corona medførte, i forhold til udbud og efterspørgsel, dette skyldte en del danske virksomheder til en nedlukning. Når produktionen falder, falder BNP også, da det er den værdi af den samlede produktion. Den mindskede efterspørgsel skyldes en usikkerhed der har været omhandlende økonomiens situation. Det får både indenlandske og udenlandske forbruger til at sætte pengene på opsparingen i stedet for at bruge dem, dermed stiger betalingsbalancen også da der ikke bliver importeret vare fra udlandet. I det tilfælde af at BNP falder og at grafen er faldende, er der dermed også en større ledighed på arbejdsmarkeder da virksomheder er overbemandede, og er tvunget til fyrringer. Når andre bliver arbejdsløse sænker det BNP da deres disponible indkomst bliver svækket, og der dermed ikke er forbrug til at handle for. Når BNP og antallet af beskæftigede stiger og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så er det godt for den danske økonomi. Omvendt tyder det på, at den danske økonomi er i en lavkonjunktur, når BNP samt beskæftigelsen falder og udgifter til indkomstoverførsler stiger.