”Fru Marie Grubbe” er en episk udviklingsroman, hvor Marie er hovedpersonen. Romanen tager udgangspunkt i Maries liv og erfaringer gennem livet.
J.P. Jacobsen skriver i et gammelt sprog. Han bruger naturen til at beskrive en af Maries sindstilstande: ”Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kjølighed. Hun vred dem rundt i Roserne, der med løste Blade flagrede mod Jorden”. Her beskrives Maries lyst til at gøre skade på sig selv, hvilket hun nyder at gøre. Roser har tjørne og de stikker, men alligevel vrider Marie armene rundt i dem.
I starten af bogen er Marie en ung pige uden ret mange erfaringer. Hun har ingen store bekymringer og nyder livet i største velbehag: ”Hun gik og smilte, let og tankeløst, tænkte paa Ingenting og smilte i Harmoni med Alt omkring hende.”
Marie vil helst lukke øjnene for virkelighedens problemer, og prøver at se bort fra bekymringer. ”Lyden af Slagene gjorde et uhyggeligt indtryk på Barnet, hun holdt sig for Ørerne og gik hastigt op mod Gaarden.” Dette citat fra romanen skal sandsynligvis fortælle læseren, at Marie endnu kun er et barn, og derfor skræmmer virkelighedens onde ting hende. Hun løber væk fra dårlige oplevelser og vil kun tænke på de gode ting, der er i livet.
Det er gratis at oprette en konto