Social arv og mobilitet i Danmark

I følgende opgave vil jeg undersøge hvad der kan udledes om social mobilitet på bagrund af bilag C1, der både inkludere tabeller og figur. Jeg anvender b.la. beregninger og sociologiske begreber for at verificere min påstand. Her anvender jeg b.la. begreber såsom opadgående social mobilitet, mønsterbryder og inddrager sociologen Pierre Bourdieu.

I den sidste opgave vil jeg skrive et brev til Det Konservative Folkepartis leder Søren Pape Poulsen, hvor jeg her argumentere for en strategi til emnet social mobilitet. Mit notat til partilederen vil tage udgangspunkt i bilag 2, hvor jeg b.la. anvender min faglig viden om politiske ideologier.

Betegnelsen for social mobilitet er ”En eller flere gruppers bevægelse fra den ene position af samfundsstrukturen, til en anden”, hvor der skelnes mellem to former for mobilitet. Den ene er generationsmobilitet, og handler om, at børn bevæger sig til en anden social klasse end forældrenes. Den anden form er karrieremobilitet, som handler om bevægelserne der finder sted i ens levetid og generelt i voksenlivet. Den sociale mobilitet kan både være positivt og negativt, alt efter ens sociale arv som f.eks. kan være om man arver sine forældres normer og værdier, eller at man videreføre familiens sociale arv.

Tabel 1 viser 25-åriges uddannelsesniveau, fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse i procent. Man kan se, at 40,4 procent af de 25-årige med en grundskoleuddannelse, også har forældre med den samme type uddannelse. Unge fra forældre med en gymnasial uddannelse ser nogenlunde fordelt ud, hvor videregående uddannelse har den største procentvise mængde af 25-årige, som også har forældre med den samme uddannelse. Man kan se, at andelen af 25-årige med en videregående uddannelse er ca. tre gang større for dem, hvis forældre har haft en videregående uddannelse, i forhold til 25-årige med forældre der højst har fuldført grundskolen, som er 14,9 procent. De 46,1 procent af 25-årige har overtaget reaktionsmønstret fra deres forældre, idet de har fulgt forældrenes fodspor og valgt en videregående uddannelse. Det kan tænkes at de 25-årige der har overtaget forældrenes reaktionsmønster, er vant til at der ligges vægt på en hverdag med ro og tid til at læse og tale om samfundsforholdene, derfor går det hen og bliver en del af deres habitus. På baggrund af det kan man også tillade sig at sige, at disse unge har en positiv social arv og dermed en opadgående social mobilitet. Oftest ser man at unge af lavt uddannet forældre klare sig ringe i skolen. Dette tydeliggøres også i tabellen, hvor de 40,4 procent af 25-årige som kun har fuldført en grundskoleuddannelse som deres forældre, er et eksempel på negativ social arv. Da tallet for de 25-årige stiger på de højere uddannelser er dette et tegn på at flere unge bryder den sociale arv. F.eks. de 32,3 procent af de unge med en faglært uddannelse, der er brydet ud af den sociale arv. Der er flere unge hvis forældre har taget den gymnasiale uddannelse som højst fuldførte, der selv har valgt en højere uddannelse (videregående uddannelse). Her er den procentvise stigning på 30,6 procent. Disse unge kaldes derfor mønsterbryder. Således spiller forældrenes uddannelsesbaggrund en stor rolle og påvirker de unges valg af uddannelse samt fremtidsmuligheder.