1 / 2 sider - klik for at bladre

Retorisk analyse af Morten Østergaards tale

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Retorisk analyse af Morten Østergaards tale er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (760 ord, ca. 3 min. læsning) og blev 7. juli 2026.

Denne opgave præsenterer en retorisk analyse af Morten Østergaards tale holdt ved Folkemødet i juni 2018. Analysen fokuserer på talens afsender, modtager, emne og sprogbrug. Den gennemgår desuden anvendelsen af appelformer som patos, etos og logos samt forskellige retoriske virkemidler, herunder anaforer, tretrinsraketter og billedsprog.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid retorisk analyse af en politisk tale. Opgaven anvender korrekt faglige begreber og giver gode eksempler fra talen.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • appelformer
  • burkaforbud
  • folkemødet
  • morten østergaard
  • politisk tale
  • radikale venstre
  • retorisk analyse
  • retoriske virkemidler
  • verdensmål

Morten Østergaards tale er en politisk tale, med henblik på at påvirke modtagerne. Modtagerne er politikerne, der deltager ved Folkemødet samt seerne, som er de intenderet modtager, der følger med på tv. Talen skal dog også informere og påvirke modtagerne til at tage Østergaards parti, og derved give ham flere stemmer. Talen argumenterer for hvordan Danmark ud fra Østergaards synspunkt kan blive et bedre samfund.

Det retoriske pentagram

Sætter man talen ind i det retoriske pentagram, vil man komme frem til at afsenderen er Morten Østergaard, som snakker på vegne af Radikale Venstre på Folkemøde juni 2018, på Bornholm. Dem som ser talen (politikere og tv-seere) er modtagerne. Østergaards tale er fokuseret på den politiske kamp for at skabe vækst og gode vilkår i vores samfund. Østergaard bruger blandt andet de 17 Verdensmål til at udtrykke dette. (L.64-65) Der er desuden stor vægt på andre partier fx Dansk Folkeparti, og hvad der efter hans mening er forkert i deres politik.

Østergaard gør brug af et politisk sprog med en blanding af høj- og normalstil. Han benytter lange sætninger (L. 122-124), og et politisk ordvalg for eksempel benytter han ord som integrationsproblemer (L.8), flygtningekrise og klimaforandringer (L.13). Dette kan han gøre grundet modtagernes forforståelse, og øger derved sin etos, da vi kan høre hans autoritet når han snakker politik, samtidig med at vi forstår hvad han gerne vil udtrykke.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver