Morten Østergaards tale er en politisk tale, med henblik på at påvirke modtagerne. Modtagerne er politikerne, der deltager ved Folkemødet samt seerne, som er de intenderet modtager, der følger med på tv. Talen skal dog også informere og påvirke modtagerne til at tage Østergaards parti, og derved give ham flere stemmer. Talen argumenterer for hvordan Danmark ud fra Østergaards synspunkt kan blive et bedre samfund.
Det retoriske pentagram
Sætter man talen ind i det retoriske pentagram, vil man komme frem til at afsenderen er Morten Østergaard, som snakker på vegne af Radikale Venstre på Folkemøde juni 2018, på Bornholm. Dem som ser talen (politikere og tv-seere) er modtagerne. Østergaards tale er fokuseret på den politiske kamp for at skabe vækst og gode vilkår i vores samfund. Østergaard bruger blandt andet de 17 Verdensmål til at udtrykke dette. (L.64-65) Der er desuden stor vægt på andre partier fx Dansk Folkeparti, og hvad der efter hans mening er forkert i deres politik.
Østergaard gør brug af et politisk sprog med en blanding af høj- og normalstil. Han benytter lange sætninger (L. 122-124), og et politisk ordvalg for eksempel benytter han ord som integrationsproblemer (L.8), flygtningekrise og klimaforandringer (L.13). Dette kan han gøre grundet modtagernes forforståelse, og øger derved sin etos, da vi kan høre hans autoritet når han snakker politik, samtidig med at vi forstår hvad han gerne vil udtrykke.
Det er gratis at oprette en konto