Andelsbevægelsen og andelsmejerierne i Danmark

[NAVN A]

Druestrup friskole

7 klasse

26/11-2021

right

Bondelandet

Indholdsfortegnelse

Problemformulering2

Indledning2

Andelsbevægelsen3

Opstarten af andelsmejerierne.3

Andelsbevægelsen i dag3

Diskussion4

Vurdering4

Konklusion4

Litteraturliste5

Internetkilder5

Bøger5

Problemformulering

Jeg vil undersøge, hvorfor man så mejerierne som en god ide, og hvorfor andelsbevægelsen startede med mejerierne. Samt hvor stor gavn vi har af andelsbevægelsen og andelsmejerierne i dag.

Indledning

Jeg har valgt emnet andelsmejerier, som foregik under andelsbevægelsen. Andelsbevægelsen er en bevægelse i slutningen af 1860´erne. Bevægelsen gjorde at fx bønderne, fik højere indkomst pga. andelsmejerierne. Andelsmejerierne havde politisk lighed, men økonomisk ulighed fordi man fik penge i forhold til, hvor stor en omsætning i landbruget man havde.

Andelsbevægelsen

Opstarten af andelsmejerierne.

rightAndelsbevægelsen er en folkelig bevægelse, som ændrede både den sociale status hos bønderne, men også deres økonomi. I tiden efter landbolove i slutningen af 1700-tallet, kunne de stadig tjene de penge de havde brug for. Mekaniseringen af høstarbejdet i Amerika gjorde, at der blev leveret billigt korn til det europæiske marked. Det gjorde at kornpriserne i Europa faldt, og derfor tjente landmændene ikke mange penge på at sælge korn, da man kunne importere det billigere fra Amerika og Rusland - derfor måtte landmændene finde andre alternativer. En af mulighederne var at begynde på kvæg og mælke produktion. Det korn de selv dyrkede, kunne de fodre dyrene på gården med. Det smør, flæsk, kød, æg og mælk som dyrene gav, kunne man sælge i hele verden. Prisen på maskinerne de skulle bruge til det forskellige, var meget høje. Derfor gik man gå sammen om en fælles betaling, og derved startede tanken om et andelsmejeri i 1882, i Hjedding i vest Jylland. Hvis man ville være medlem af et andelsmejeri, gik de fleste andelsmejerier ikke op i hvor mange køer man f.eks. havde, fordi alle medlemmer bidrog med penge, til de investeringer der skulle foretages. Hvis der skulle komme et overskud, så blev det delt ligeligt mellem alle medlemmerne. Tanken bag andelsmejeriet var at medlemmer, som ville forhøje deres økonomi, kunne slutte sig sammen, og dermed alle få indflydelse i produktionen, og få penge ud af det det. I perioden 1882-1900 var der oprettet ca. 1000 andelsmejerier, og de kunne tjene godt på det.