Diskurs- og argumentationsanalyse af 'Generation Præstation'

Diskurs - og argumentationsanalyse af ”Oprøret ulmer hos 'Generation Præstation’”

Igennem årene er der blevet skabt en række forventninger til den danske generations - og præstationskultur. Men de tårnhøje forventninger og et vedvarende pres fra samfundet kan ikke fortsætte, da det vil medføre psykisk ubalance hos den danske ungdomsgeneration, som både skal være dygtigere end tidligere generationer og samtidig gøre det på kortere tid. Dette belyser forfatteren i debatindlægget ”Oprøret ulmer hos ’Generation Præstation’” som er skrevet af forfatteren Alexander Grandt Petersen, hvor den blev bragt i ”Politiken” den 6. januar 2015. Her tilkendegiver han tydeligt sine holdninger og meninger til politikernes syn og behandling af den Danske ungdomsgeneration samt dets faglige præstationer. Alexander Grandt Petersens hensigt med debatindlægget er at overbevise modtageren, om at den nuværende nulfejlskultur, som den danske ungdomsgeneration befinder sig i, ikke er hensigtsmæssig for dem og at de ikke kan fortsætte i samme spor, hvor de udvikler psykiske diagnoser. Han ønsker med andre ord at få skabt en anden præstationskultur, hvor terperiet og nulfejlskulturen erstattes med kvalitetsundervisning, der belønner flere former for kompetencer.

I sit debatindlæg fremsætter Alexander Grandt Petersen forskellige synspunkter om den nuværende danske ungdomsgeneration herunder politikernes behandling af denne samt deres forventninger til en næsten fejlfri præstation. Han mener at den danske ungdom endnu ikke har været så ambitiøs, som den er netop nu, idet de unge i disse år knokler for at skabe deres sted i en verden, hvor tingene går lynende hurtigt, og i en økonomi, som de ikke kan regne med, vil være på deres side. Derudover påpeger han, at samfundet er blevet blinde over for, at intelligens og gode evner ikke nødvendigvis måles bedst på en 12-trins skala, for det medfører et enormt pres på de unge, hvor deres præstation nærmest skal være fejlfri, hvis de stræber efter at komme ind på deres drømmestudium. Til sidst hævder han, at det er tid til at sige fra over for præstationspresset og den fremherskende idé om, at mennesker først og fremmest er skabt for at bidrage til en øget effektivitet inden for en økonomisk ramme.