Anders Ljungdalh, der underviser i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet fortæller, at opmærksomhed altid har spillet en birolle. Anders Ljungdalh har skrevet bogen ”Opmærksomhedsbegrebets historie”, hvor han endelig giver opmærksomhed hovedrollen.
Anders Ljungdalh ville finde ud af hvorfor vores opmærksomhed er så svær at vedligeholde, især når det kommer til undervisning. Ljungdalh så et klip i fjernsynet, hvor en af de interviewede fortalte at man skulle tilpasse sig ungdommen i dag, fordi det ville gøre det nemmere at få unges opmærksomhed den vej. Han mente at sociale medier, som f.eks. YouTube eller Netflix kunne være en løsning, og samtidig skal vi indrette os efter den nyeste hjerneforskning, som viser at vi ikke kan koncentrere os mere end otte minutter ad gangen. Ljungdalh udtaler sig således om interviewet:
”Det kan sagtens være, at han har ret. Men jeg blev oprørt. For mig er det ikke et spørgsmål om, at vi som uddannelsessystem skal acceptere tingenes tilstand og indrette os. Hvis folk kun kan koncentrere sig i otte minutter ad gangen, så er det i mine øjne ikke et vilkår, vi skal acceptere. Så skal vi i stedet hjælpe dem med at lære at koncentrere sig i længere tid.”
Ljungdalh mener ikke at opmærksomhed er noget vi skal indrette os efter. Han begrundelse for det er, at når unge kommer ud på arbejdsmarkedet kan de blive udsat for opgaver, som nok ikke er lige så spændende som de YouTube videoer de har set det meste af deres skolegang. Derfor ville det blive en udfordring at løse opgaver på fremtidige jobs, og svært at leve op til de krav der er på arbejdsmarkedet. I Ljungdalh’s bog fortæller han om 1800-tallet, hvor skoleundervisningen ændrede sig markant. Man gik fra hjemmeopgaver og individuel overhøring af eleverne til klasseundervisning, hvilket gjorde ”alle opmærksomme på opmærksomheden”, som Ljungdalh selv siger.
Det er gratis at oprette en konto