Marie Curie var en polsk-fransk fysiker. Hun blev født d. 7. november 1867 og døde d. 4. juli 1934.
Efter i nogle år at have arbejdet som privatlærer i Polen begyndte hun i 1891 at studere matematik og fysik i Paris. I 1895 blev hun gift med Pierre Curie.
Hun benyttede et elektrometer til at måle radioaktivitetens ioniserende virkning og fik dermed et mål for strålingens intensitet. Hun fandt ud af at uranmalm udsendte en mere intens stråling end rent uran. Hun fandt ud af at malmen måtte indeholde en ukendt radioaktiv bestanddel. Efter langvarige kemiske analyser af uranmalme og intensitetsmålinger på analyseprodukterne kunne ægteparret offentliggøre opdagelsen af to nye grundstoffer, polonium og radium.
For dette arbejde delte parret nobelprisen i fysik i 1903. Efter Pierre Curies død efterfulgte Marie Curie ham i 1906 som professor (den første kvindelige) ved Sorbonne. I 1911 fik hun nobelprisen i kemi, og fra 1918 arbejdede hun ved det nyoprettede Institut du radium i Paris.
Hun er den eneste, der har modtaget en nobelpris i såvel fysik som kemi, dvs. begge de naturvidenskabelige nobelpriser.
Opdagelsen af to radioaktive grundstoffer, Polonium og Radium
Ægteparret Curie går på jagt efter det eller de radioaktive stoffer, som de mener må eksistere i begblende. Arbejdet foregår i et meget primitivt laboratorium. At adskille en bestemt kemisk forbindelse fra en blanding af flere stoffer var på den tid, og under de primitive laboratorieforhold, en omstændelig, tidskrævende og ikke ufarlig proces. Stofferne skulle opløses og filtreres igen og igen. Men til sidst står ægteparret med en mikroskopisk mængde af et radioaktivt salt, der ikke indeholder Uran. Et ukendt radioaktivt grundstof var opdaget.
Det er gratis at oprette en konto