I starten af 1800-tallet begynder kampen om et mere retfærdigt og lige samfund, og nu gør almindelige danskere krav på den indflydelse som i århundrede har været forbeholdt kongen og adlen. Vejen fra enevælde til en grundlov og Danmarks første folkestyre kræver store ofre, både af den undertrykte landbefolkning og den nye underklasse som var arbejderne. Frem over venter der en tid, hvor Danmark skal igennem brutale krige, som truer med at splitte landet ad.
I folketingssalen lovgiver vores folkevalgte politikere om alt lige fra registrering af køretøjer til skatter. Men helt op til 1800-tallet var der ikke et folketing. Dengang lå den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt hos kongen og hans rådgivere. I starten af 1800-tallet er Danmark endt i en krig, der kommer til at få store konsekvenser for vores land. 1800-tallet begynder brutalt for Danmark, fordi englænderne bomber København for at forsøge at få Danmark med i krig mod Frankrig. Bombardementet varer tre dage, og derefter sejler englænderne væk med vores flåde, samt at den danske konge bliver tvunget til at afgive Norge, som der har tilhørt den danske stat i flere århundreder. Efter dette var Danmark ved at gå bankerot. I denne periode har bønderne ved lov, lige fået lov til at købe egen gård, men de har dog ikke nogen politisk indflydelse. Men det kommer til at ændre sig, for overalt i Europa er de enevældige styrer under pres. Det gælder også i Danmark, hvor alt magten lå hos den daværende konge Christian den 8.
Det er gratis at oprette en konto