Analyse af Ida Malbæks novelle 'Enhver kan lære at ro'

Analyse af Enhver kan lære at ro skrevet af Ida Malbæk (2018)

Unge mennesker kan være besværlige og ikke mindst uimodståelige. Sådan er det ikke for jeg-fortælleren i denne novelle, tværtimod beskriver hun sig selv som et nemt barn (side 63, linje 18)”. Forfatter Ida Malbæk har med Enhver kan lære at ro formået, at skrive en moderne novelle, der blandt andet omhandler en student der fejr sin fødselsdag med familien i stedet for veninderne. En bestemmende mor, der ikke kan indse, at hendes datter ikke forbliver et lille barn og en ung pige, der tager et skridt videre ind i det nye voksenliv.

Enhver kan læse at ro starter in medias res: ”Jeg kan ikke ro” sagde jeg” (side 1, linje 1), hvor jeg-fortælleren befinder sig et sted hvor det er muligt at ro. Slutningen ”jeg rystede på hovedet-og så nysgerrigt på damen” (side 64, linje 6) er en åben slutning, der fører til en ny begyndelse. Vi har ofte med hverdagsproblemer at gøre, i denne her sammenhæng, eksempelvis det at gå fra barn til voksen. Hun er lige blevet student og skal videre på universitet. Hun nævner endda på side 62 afsnit 5 til 15, alle de ting hun ikke kan, ”Hvad kunne jeg? Ingenting. Hvad ville jeg? Hellere ingenting”. Hun sætter spørgsmålstegn ved hvem hun er som person, hvad hun vil og hvad hun duer til, det kan være morens skyld, da moren ikke har givet hende noget plads til at udvikle sig og hellere intet ansvar i livet.