Du må ikke dø far, tænker ethvert barn som er udsat for at den ene af ens forældre er udsendt. Når faren eller moren skal af sted, kommer alle i familien, og siger farvel. Selv om at alle i familien håber/ved at familiemedlemmet, kommer sund og rask hjem igen. At se et barn på 5-6 år stå og græde ved sin storebrors skulder er meget rørende.
Nogle kan ikke sove om natten, og de som sover, har meget tit mareridt. Når soldaterne må komme hjem på orlov, er det i ca. 2 uger. Hvor de i den første uge er hjemme ved deres familie, det sværeste er at skulle sige farvel igen, når soldaterne skal rejse tilbage til fx Afghanistan. Det er skræmmende at se Nyhederne, med soldaterne i Afghanistan fordi hver gang der er blevet meldt en dansk soldat død, bliver alle i familien angste.
Når far er udsendt, bliver der straks nye regler i huset, og vi må til at klare os selv, for når mor arbejder og børn skal til sport så må man ringe til gode venner, der har tid til at køre el. hente. Når far så kommer hjem igen, er det ikke sådan at det ikke lige med det samme, bliver det som før igen, det kommer lidt efter lidt. Men de aftner når soldaterne for mulighed for at ringe hjem, bliver der snakket en masse ting igennem.
Det er gratis at oprette en konto