Når to ting tiltrækker hinanden kaldes det magnetisme, de tiltrækkes af hinanden fordi den ene er positivt ladet og den anden negativ ladet.
Forklaring på hvad emnet handler om:
Alle magneter har to poler: en Nordpol og en sydpol. Man har vedtaget det fordi at den ene ende peger mod jordens nordpol, og det samme med sydpolen. Man kan bestemme en magnets poler ved hjælp af en anden magnet, som man kender polerne på. Man fører nordpolen hen mod den ukendte magnets ene ende. Hvis magneterne frastøder hinanden, vil den ende man førte nordpolen hen imod også være en nordpol. Men hvis de derimod mod tiltrækker hinanden, kan man konkludere at den ukendte pol er en sydpol. Man bliver dog nød til at vende den ukendte magnet om og gentage forsøget. Dette bliver man nød til for at se om den tiltrækkes af nordpolen på begge sider, for så er det et materiale der ikke er magnetisk. Man kan altså ikke være sikker på, at et materiale, der tiltrækkes, er en magnet. To ens poler vil ALTID frastøde hinanden, det er den eneste måde at se om de to materialer begge er magneter.
Ikke alle materialer kan magnetiseres. Der er fire grundstoffer, der kan magnetiseres: Jern, nikkel, kobolt og gadolinium. Derudover kan nogle kemiske forbindelser også magnetiseres f.eks.: Jernoxid og cromdioxid, der bruges til lydbånd. Man kan magnetisere et materiale på to måder: ved strygning eller v. ha. jævnstrøm. Strygning foregår ved, at man tager en stærk magnet og et magnetiserbart materiale. Man fører da magneten fra den ene ende af materiale man vil magnetisere til den anden, løfter den tilbage og gentager bevægelsen, det gør man en hel del gange, og til sidst har man en ny magnet.
Det er gratis at oprette en konto