Jeg er blevet spurgt utallige gange dette år ”Hvad skal du så efter 10 klasse?”. Næsten alle mine venner skal på gymnasiet næste år, og selvom det også er mest almindeligt at gøre, så føler jeg mig ikke rigtig klar til gymnasiet endnu. Jeg har en trang til at komme lidt væk fra mit gamle klasseværelse, og egentlig bare komme ud og opleve noget helt nyt. Jeg vil gerne ud og opleve nye kulturer, møde nye mennesker og bare komme lidt væk fra den kedelige hverdag. Jeg blev derfor meget inspireret, da jeg hørte om at tage et år på udveksling til uddannelsesaftenen. Jeg har førhen bare tænkt, at det var noget man først kunne tage på, når man er færdig med gymnasiet, men da jeg fandt ud af at mange tager på et udvekslingsophold efter 10 klasse, har jeg ikke kunnet slippe tanken lige siden. Da jeg aldrig valgte at tage på efterskole, tænkte jeg, at et udvekslingsår kunne give mig nogle af de fede oplevelser og udveksling fra normal skole, som mange andre får på efterskole. ”Men hvad laver man som udvekslingsstudent?” tænker du måske. At tage et år på udveksling betyder, at du tager en pause fra skolen derhjemme i Danmark, og i stedet går på en skole i udlandet. Som udvekslingsstudent vil du enten bo hos en værtsfamilie eller på skolens campus, og skal deltage i alle fagene ligesom skolens andre elever. Derudover bliver du også flydende i et nyt sprog, får venner fra hele verden og deltager i et eventyr som dine klassekammerater i Danmark kun kan drømme om. Du vil få oplevelser som du kan gøre brug af i fremtiden, ikke mindst i fremtidig uddannelse og karriere.
Det er gratis at oprette en konto