Smør: Smør er lavet af fløde. Fløden kærnes til smør og undervejs udskilles kærnemælk.
Sammensætningen af smør er 80-82 % mælkefedt med maksimalt 16% vand. Det resterende er mælkebestanddele såsom protein og laktose samt evt. salt.
Smør produceres ved at kærne fløde. Kærneprocessen kan sammenlignes med en piske-proces. Her samler mælkefedtet sig i større klumper, som æltes sammen, og undervejs skilles kærnemælken fra.
Mel: Mel er findelte ingredienser af først og fremmest korn, man bruger ved tilberedning af mange former for mad, deriblandt brød, kage og pasta, men også til kød- og grønsagsretter.
Sukker: Glukose, C?H??O?.
Hindbær: Når vi overhovedet taler om kogning af frosne hindbær, så skyldes det risikoen for norovirus, der også kaldes for roskildesyge.
Norovirus og roskildesyge kan blandt andet skyldes, at bærrene er skyllet i forurenet vand, herunder kloakvand, og det har der desværre været flere tilfælde af.
Men det kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de folk, der plukker, pakker eller på andre måder er i kontakt med bærrene. Netop på grund af risikoen for norovirus er anbefalingen, at man altid koger dem.
Fløde: Det er det høje fedtindhold i piskefløde, der gør det muligt at piske den stiv. Når man pisker fløde, bliver der dannet skum med store, luftige bobler. Takket være fedtet kittes proteinerne i fløden sammen, så væggene mellem boblerne bliver stabile. På den måde bliver skummet mere og mere stift for til sidst at antage en cremet konsistens. Almindelig mælk skummer også, når man pisker den – faktisk bedre jo højere fedtprocenten er. Men boblerne forsvinder hurtigt igen. Der kræves et fedtindhold på mindst 30 procent, før den kan piskes til skum. Piskefløde indeholder normalt 38 procent fedt.
Det er gratis at oprette en konto