”Kære Signe. Nu er vi ankommet til det sydlige Afghanistan, og vi skal ud på march i morgen. Vi skal hele tiden tjekke vejen for landminer når vi bevæger os ud, dette er nemlig et område som er fuldstændig styret af Taliban, og helt uden kontrol. Efter at jeg har været en uge væk fra dig – savner jeg dig allerede utrolig meget. Jeg glæder mig til at komme hjem og omfavne dig og børnene igen, uden jer - var jeg fortabt hernede. Jeg har fået nogen rigtig gode kammerater i troppen, vi holder sammen i et og alt. Forleden kom en af mine gode kammerater, Simon, hen til mig og fortalte at hans kone er gravid, og har termin om fem måneder. Han kiggede på mig som om han var sikker på at vi var hjemme til den tid. Jeg prøvede at forklare ham at det jo ikke er sikkert, men han var så naiv, selvfølgelig fokuserede han kun på sit første barn. Dér slog det mig, at jeg ikke kommer til at se dig, Signe, og Caroline og Nicolaj i lang tid. Jeg kan næsten ikke få det ud af hovedet, fordi jeg véd at jeg kommer til at gå glip af mindst fem måneder af mine børns liv. Signe, hils børnene og sig at jeg elsker dem. Jeg håber at du klarer den derhjemme med børnene og huset, jeg glæder mig til jeg får jer at se igen. Din Jan.”
Det er gratis at oprette en konto