Jeg er ked af at jeg bare dukkede op ved kirken på din bryllupsdag og forvirrede dig på den vigtigste dag i dit liv, men jeg kunne ikke vente længere.
Jeg blev udskrevet fra hospitalet sent om aften dagen før, og hele den lange vej hjem var du det eneste, jeg kunne tænke på. Det er efterhånden tre et halvt år siden, vi tog afsked med hinanden.
Da der pludselig ikke kom flere breve, var jeg overbevist om, at du havde mødt en anden, selvom jeg godt vidste at det var min egen skyld, at der ikke kom flere, fordi jeg ikke havde skrevet, at jeg ville blive flyttet. Det virkelig svært for mig, men jeg kom over det, og jeg er glad for at du har det godt og har mødt en som du virkelig holder af.
Omkring en måned eller to før krigen sluttede, blev jeg alvorligt såret, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at kontakte dig, selvom det var det eneste jeg havde lyst.
Da jeg kom til byen, kørte jeg til vores gamle hus, men det var tomt. Derefter kørte jeg over til dine forældres hus, men det var også tomt. Jeg fandt så ud af til brylluppet, at de ikke bare var flyttet, men at de er døde, og det gør mig virkelig ondt.
Det er gratis at oprette en konto