Adskilt: en fortælling om venskab og flytning

Af [NAVN A], 7.A Balsmoseskolen, egedal kommune 2765, Danmark, Europa, Jorden

”behøver du at rejse? Kan du ikke blive her med mig?” plagede Jeg gode ven Ronnie. ”Ja, du ved jo godt at min mor VIL have det dumme arbejde i Thailand” sagde Ronnie. ”Nårh ja men jeg syntes stadigvæk du skal blive her, hvor lang tid var det du skulle være væk?” ”halvandet år” svarede Ronnie ”Øv! Men i den tid sender du vel en email eller 2 ikke?” Klagede Jeg ”Jo da! Hvad havde du regnet med?” svarede Ronnie, Jeg smilte. Men han syntes alligevel at det strengt at han sådan midt i alting flyttede til Thailand, Jeg hedder Thomas og er 13 år og bor i Greve og min bedste ven, Ronnie skulle flytte til Thailand med sin mor, hans far var flyttet til Jylland for længe siden. Som sagt syntes jeg det var strengt at han tog af sted. Vi havde jo kendt hinanden i 10 år, siden Vi var 3 og gik i børnehaven. Men nu ville Ronnie flytte med sin mor, hendes mor kunne få et job, som chef i et firma der handler med tøj. Men han ville komme igen efter hans mor ville få firmaet til Danmark, imens kunne de skrive til hinanden igennem emails. ”nå men så ses vi over emails” sagde Jeg ”Det gør vi i hvert fald” sagde Ronnie og derefter løb han hen til sin mor som stod ved en disk og skulle af med deres bagage. Jeg vinkede farvel til ham mens han gik igennem terminalen. Derefter gik jeg uden for lufthavnen og satte mig ind i min mors bil. Da vi kom hjem lagde jeg mig på sengen og kiggede på loftet mens jeg tænkte, hvem skulle jeg nu være sammen med? Og alle de ting man tænker over. 3 måneder senere gik det faktisk ok, jeg savnede selvfølgelig Ronnie men det gik godt alligevel. Jeg havde fundet mig nogle flere at være sammen med. Og skole arbejdet gik faktisk endnu bedre! Jeg havde også skrevet med Ronnie over email, han syntes det var TOTALT kedeligt at bo i Thailand han ville gerne hjem, men hans mor havde det så godt på arbejdet. Jeg var lige kommet hjem fra skole og smidt min taske, så kiggede jeg i skufferne efter noget at spise. Der var som altid ingen ting. Jeg kiggede i køleskabet og der tog jeg et glas iste. Jeg gik ind på mit værelse og begyndte at drikke det men jeg skulle til at læse mine mails. Der var sørme en fra Ronnie. Det var på tide jeg havde ikke hørt fra ham i hele sidste uge, Jeg satte min kop ned og begyndte at læse mailen der Stod følgende: ”Hej Thomas. Undskyld jeg ikke har skrevet til dig i den sidste uge men jeg har dårlige nyheder… Min mor har fået brystkræft, og er meget syg og lægger på hospitalet. Og nej den er IKKE benign tumor, Den er noget så malign. Der er ikke så mange læger her i byen der kan stille diagnosen korrekt men det er 99,999999999 % sikkerhed for at det er brystkræft. Hilsen Ronnie” Jeg kiggede igen og igen på e-mailen og blev chokeret over den, brystkræft kan man jo nemt dø af. Og hvis hans mor døde ville han så komme hjem? Det her var virkelig skidt. Jeg satte min albue på bordet og væltede min iste på gulvet. Jeg tænkte ikke over det før jeg rejste mig op og gled, da jeg trådte på koppen og slog hovedet ned i mit bord. Jeg rejste mig op og ringede til min mor der var på arbejde og fortalte hende hvad jeg havde læst. Hun blev også meget trist og ked af det. De næste par dage føltes som uger, på grund af at det var svært at tænke på andet jeg fik svært ved at arbejde i skolen og min lærer blev sur på mig. Der gik et helt ÅR før jeg hørte fra Ronnie igen og i mailen han sendte stod der: ”Hej Thomas nu kommer jeg snart hjem min mor døde i sidste uge og jeg flytter med min far hen til Greve igen faktisk kun 5 gader fra dit hus og jeg kommer til at gå i samme klasse igen. Glæder mig til at se dig Hilsen Ronnie” det var kun Ronnie der vidste hvordan man kunne gøre folk glade og kede af det i samme brev, Det var Fantastisk at han snart ville komme hjem men frygteligt at hans mor døde men han tog det egentlig meget pænt. 2 uger senere altså der hvor sommerferien slutter, sad Ronnie på sin stol i klassen ved siden af min plads, jeg skyndte mig hen til ham og så blev der ellers snakket om alle de ting som vi havde oplevet mens han havde været væk.