Analyse af Henrik Pontoppidans 'Muldskud'

Muldskud er en novelle, skrevet tilbage i år 1890, i perioden det moderne gennembrud. Den er fra Henrik Pontoppidans novellesamling, Krøniker. Novellen handler primært om et ægtepar, som lever det skønneste liv i deres eget lille paradis. De lever i en kæmpe villa. Igennem det meste af novellen går alt, som det skal. Alt går, som det skal indtil vagabonden kommer tiggende inden den hænger sig i et træ, i paradiset. Ægteparrets syn på omverden ændrer sig totalt.

Novellens fortæller giver læserne god beskrivelse af miljøet. Der bliver detaljeret beskrevet om det man rent faktisk kan se. Tingene bliver beskrevet idyllisk ” I en smilede Egn mellem Skov og Sø”. Her bliver stedet besjælet, i det der bliver beskrevet med menneskelige følelser. Der bliver også benyttet sig af billedsprog, hvilket er med til at give en ekstra tand til at beskrive miljøet. Fortælleren er kritisk overfor miljøet. Igennem novellen bliver læseren fortalt, at der også er et andet miljø udenfor Haven. Det andet miljø bliver beskrevet som Elendighed og Verdens tummel. Da vagabonden hænger sig i træet, opfylder det ordene omkring miljøet udenfor Haven. Miljøet er med til at give ægteparret et andet syn på livet. De indser, at Haven ikke er noget alle har udenfor Haven. Det er ikke alle der har det lige så godt som dem. Novellen er fortalt i en alvidende trejdepersonsfortæller, fordi fortælleren har en masse viden om ægteparret. Som man kan høre i novellen, så ved fortælleren ægteparrets holdninger og følelser “Børn havde de aldrig haft og heller aldrig ønsket sig. De vidste, at den, Gud giver Børn, giver han ogsaa Sorger, og det havde netop været Formaalet for enhver af deres Handlinger saavidt muligt at sikre sig mod enhver Bekymring.” (s.1 linje 23-25). Her er det tydeligt, at fortælleren beskriver deres følelser og holdninger. Fortælleren er mere bundet til stedet end ægteparret ”Og det fortaltes, at de drog ud i verden og fandt en ny og varigere lykke ved at øve barmhjertighed” (s.2 linje 74-75). Der bliver brugt mange adjektiver, som er med til at gøre sætninger mere beskrivende og lange. Det gør det også lettere for læseren at sætte sig ind i det, og danne sig et billede af situationen. “Mens Ægtemanden knælede ned hos sin afmægtige Hustru og raabte om Hjælp; mens Papegøjen gentog hans Fortvivlelsens Skrig, og mens Hunden løb hylende omkring i de genlydende Sale, samledes Husets Tyende og Folk fra Landsbyen nede omkring den stakkels Stymper, der hang der som et Fugleskræmsel under Træets Grene med svulne, blaa Kinder og en lang, sort Tunge ud af Munden.” (s.2 linje 60-64). Dette er et eksempel på en lang sætning. Novellen har faste træk, som er med til at karakterisere dens genre. Muldskud er en klassisk novelle. Muldskud består af en begyndelse, midt og en afslutning. Der er kun et handlingsforløb. I novellen bliver der kun set på ægteparret, hvor der også bliver fortalt om deres oplevelse med vagabondens død. Det er også et genretræk, at der er få personer med. Derudover er det for det meste et realistisk miljø, som der også er i novellen. Mens ægteparret lever deres liv, slider de andre dem selv op for at forsørge til familien, og dem selv. Som porten bliver beskrevet, er det meget harmonisk og smukt. Miljøet er urealistisk. Dette er også et punkt, hvor novellen adskiller sig fra genren.