Muldskud er en novelle, fra novellesamlingen ”Krøniker”, skrevet af Henrik Pontoppidan, som er skrevet i 1890 under det moderne gennembrud. Pontoppidans skrivestil er særligt præget af ironi og realisme. Pontoppidan blev født i 1857 og døde i 1943.
Læserne får et indblik i, hvordan de fattiges kår samt overklassens kår i det moderne gennembrud var. Der var stor social ulighed under perioden, og en stor del af overklassen valgte at affinde sig med at se på den udbredte fattigdom, som nogle var uheldige at være født ind i. Andre fra overklassen valgte at fortrænge det, umiddelbart fordi de var skræmte af, hvordan verdenen så ud, og at fattigdom kunne ske for alle, inklusive dem fra overklasse.
Første del af novellen er skrevet i præsens, men skifter til præteritum, hvilket vil sige at resten af novellen er et flashback. Pontoppidan er meget beskrivende i sine værker, overfor mennesker og specielt naturen. Pontoppidan bruger disse ors som overdrivelser for at ytre, hvor pragtfuld skoven er omkring ægteparrets villa.
Pontoppidan er en alvidende tredjepersonsfortæller, hvilket man kan se på hans ord valgt som, ’han’, ’hun’ og ’dem’. Han er alvidende, da han ved nogle ting om ægteparret, som ikke kan læses direkte fra teksten. Han kender til deres holdninger og følelser. Pontoppidan fortæller novellen som var han en ven af ægteparret, hvilket man får en ide om, da han ved at ægteparret ikke ønsker børn. Pontoppidan har et stort overblik over novellens forløb, hvilket gør ham bundet til stedet og ikke personerne. Han ved for eksempel ikke præcist, hvad der skete efter parret flyttede fra villaen, i og med han skriver ”det fortaltes” og ikke garanterer, at det var, hvad der faktisk skete. Dette kan vi se på linje 96-98, ”En Dag brød de pludselig op og rejste bort for aldrig mere at gense Stedet. Og det fortaltes, at de drog ud i Verden og fandt en ny og varigere Lykke ved at øve Barmhjærtighed.”
Det er gratis at oprette en konto