1 / 7 sider - klik for at bladre

Straffeformer og strafferationalitet: en historisk analyse

Det er gratis at oprette en konto

Straffeformer og strafferationalitet: en historisk analyse er en historie-opgave fra 2022 til 2.g el. lign.. Fylder 7 sider (1.817 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 6. juni 2026.

Denne opgave udforsker udviklingen af straffeformer og strafferationalitet fra 1700-tallet til nutiden. Den sammenligner straffesystemet under enevælden med 1800-tallets reformer, herunder panoptikonfængsler og resocialisering. Opgaven inddrager Michel Foucaults teorier og diskuterer kildekritik i relation til historiske tekster.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Omfattende besvarelse af flere opgaver om strafferet og retshistorie. Inddrager relevante teoretikere og historiske perioder, hvilket giver god faglig inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dansk retshistorie
  • enevælden
  • kildekritik
  • michel foucault
  • oplysningstiden
  • panoptikon
  • resocialisering
  • straffeformer
  • strafferationalitet
  • strafferet

Skriv kort (max. ½ side) om, hvad du fik ud af lærerkommentarerne og opgaverne i modul 1 – især arbejdet med materialetyper og læsning af tekster:

Afleveringsopgave A:

Opgave: Du skal lave en sammenlignende analyse, hvor du sætter de to straffeformer op overfor hinanden, som du finder i teksten af Foucault. Formålet er at beskrive forskellen mellem strafferationalet i 1700-tallet og 1800-tallet. Når du udfylder skemaet nedenfor, er det vigtigt at du gør det grundigt og prøver at formulere dig i hele sætninger. Du skal desuden inddrage pointer fra videoforedragene og baggrundsteksterne.

Henrettelsen af Damien, 1757

Ordensreglementet, 1837

Straffeform

Damien blev dømt til døden. (Dødsstraf)

Ungdomsforbrydelse et trekvart århundrede senere end Damien.

Kendetegn ved det straffende samfund(brug din viden om oplysningstiden ogenevælden og forholdet mellem stat og befolkning)

Der blev under enevælden anvendt følgende straftyper: dødsstraf, frihedsstraf, legemsstraf, bødestraf og skamstraf.

Man ville forbedre de kriminelle med overvågning og straf. Helt nye fængselstyper, såkaldte panoptikonfængsel, muliggjorde konstant overvågning af de isolerede indsatte. Religion blev også brugt, så indsatte kunne reflektere over deres handlinger og blive bedre samfundsborger.

Strafferationalitet

(handler om de tanker der ligger bag straffen og begrundelserne for at straffe som man gør)

Forbrydelser var ikke kun en krænkelse af samfundet, men også af Gud. Derfor forsøgte man at tilpasse strafferetten efter Det Gamle Testamente og Moseloven, Guds lov. Gennem strenge straffe, der især byggede på gengældelse og afskrækkelse, søgte man at formilde Gud.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver