Analyse af 'Hovedstolen' af Christina Hesselholt: skilsmisse og barneperspektiv

Analyse af uddrag af hovedstolen af Christina Hesselholt:

I 1998 udgav Christiana Hesselholt hovedstolen. Hovedstolen er en punktroman, der består af 50 kortprosa. De forskellige kortprosaener skildrer mellem brandomen, hvor barnets forælder skal skilles. Skilsmissen spiller en omfattende rolle. Vi har fået et uddrag af hovedstolen, hvor det er afsnittene ”kælken”, ”Månestrålesofaen” og ”skridt”.

Hovedstolen handler primært, om det at være barn imens ens forælder skal skilles. I det første afsnit ”kælken” får vi at vide at barnet (han/hun), og faren er ude og kælke, hvor hun/han sidder på kælken, og bliver trykket efter sin far. I det andet afsnit ”månestrålesofaen” får man at vide faren, og moren skal skilles, og at det er faren der skal flytte, for han har fundet an anden kvinde/mand. Det sidste afsnit ”skridt” for man at vide at faren kommer hver dag og henter barnet, så de går en tur med hunden, og tæller skridt. Man for også at vide at faren kommer i helt nyt tøj, hvor han har fået en helt ny start, med sin nye kæreste.

I teksten som er en punktroman, er teksten fortalt i en jeg-fortæller/1-personensforæller. Teksten er fortalt i nutid, bare ikke der hvor der er direkte tale fx, i afsnittet ”kælken” i linje 11 ”Han trak og trak” også i linje 12 ”Bliver kælken tunger?” og mange andre steder i teksten.