Mark var færdig med sin time og har lige fået frikvarter han rakte ud efter sin telefon og så at han har fået en besked fra Marcus hvor der stod “det er forbi". Marcus var en mobber som var ligeglade med andre og tænker kun på sig selv. Mark viste godt at han ikke skulle gå ud i skolegården for han viste godt han ville få tæsk. Men Mark er dum nok til at tro at han ville matche op med Marcus og hans ven Glen. Han kiggede ud ad vinduet og så Marcus og Glen som allerede stod klar til at give Mark tæsk. Mark sked lidt i bukserne men an tog sig sammen og gav sig selv to lussinger og gik ud. Det var som om det var en boxe kamp alle stod rundt om os og råbte slåskamp! Slåskamp! Slåskamp! Det var som om jeg ikke var til stede og tiden var stoppet. lige pludselig kunne jeg se en hånd der svævede mod mig og det var som om jeg ikke kunne bevæge mig og så fik jeg den største slag og ramte jorden og det sagde bang da jeg landede. Alle holdt op med at sige noget og bare stirrede på mig som havde fået blodnæse og ikke kunne rejse op igen. Marcus grinte rigtig højt som om han var kongen. Jeg rejste mig hurtigt og løb så hurtigt hjem jeg kunne. Jeg brasede igennem døren og løb op på mit værelse og græd min pude helt våd. Min mor kom ind og spurgte hvad der var sket Mark? Jeg svarede ikke i starten men begyndte at snakke om hvad der skete og fortalte at Marcus og hans ven Glen havde givet mig tæsk. Min mor tog sin telefon så hurtigt hun kunne og ringede til skoleinspektøren og var rasende og fortalte om hvad da var sket. Skoleinspektøren var lidt ligeglad som overraskede min mor hun lagde på og var sur, men hun kunne ikke gøre så meget ved det. Jeg havde brug for noget frisk luft efter hvad der var sket så jeg gik udenfor og gik lidt rundt i byen. Jeg så Marcus og Glen igen hvorfor har de forladt skolen tænke jeg? Jeg gemte mig bag noget og smugkigget lidt hvad de lavede og lige pludselig kigger Glen den vej hvor jeg var og så mit hoved og så sagde han til Marcus er det ikke Mark som fik tæsk i dag. Jeg løb med det samme den anden vej og kiggede tilbage og så at de var lige i hælende på mig. Og jeg sagde til mig selv at jeg var død som i død død. Jeg løb ned ad en gyde som havde en blindvej så jeg havde ikke nogen steder at løbe. De grinte og sagde se hvad vi har her, er det ikke mark næseblod. Og de hylede af grin. Jeg spurgte om hvad de ville med mig og Marcus sagde ikke så meget ud over det sjovt at mobbe dig og få dig til at græde og se dig og tyde. Synes ikke det var sjovt, jeg sagde de skulle lade mig være men de gad ikke at høre efter. Marcus greb ud efter mig men jeg tog hans hånd og skubbede ham tilbage han blev overrasket over jeg gjorde noget tilbage for havde ikke gjort noget liggende før. Han kiggede mærkeligt og overrasket på mig og sagde hvad laver du og tog ud efter mig igen hvor jeg tog hans arm og gav ham en med min knytnæve og løb væk og Glen var så forbavset at han ikke reageret på at jeg løb. Jeg havde aldrig løbet hurtigere end denne dag og kom endelig hjem og var havde en lettet fornemmelse på en måde og var stolt af mig selv på samme tid. Det var begyndt at blive sent og lagde mig til og sove og var glad og for en gang skyld glædede jeg mig til at komme i skole i morgen. Jeg vågnede ved at min telefon vibrerede og jeg tog telefonen og slukkede alarmen. Jeg kiggede på klokken og den var 8:04 og tænkte fuck man. Jeg skyndte mig op og tog tøj på og tog afsted med min cykel heldigvis boede jeg ikke lang væk fra skolen så det var fint nok. Jeg parkerede min cykel og løb ind og lag alle mine ting ude i skabet og gik ind til time. Jeg så Marcus og Glen der sad som selvvandeligt helt bagerst i klasselokalet og havde sine fødder oppe på bordet og gav ikke en fuck for noget. Der var ikke nogen lære det var lidt underligt men tænkte ikke over det for det skete hele tiden at de kom for sent. Der gik en halv time og undrede mig over de ikke kom men lige pludselig kom skoleinspektøren og sagde meget trist at vores lære Martin døde i går aftes begrund af hjertestop. Alle var i chok og der var en der græd endda og det var Silje. Vi fik fri den dag så vi tog hjem alle sammen og havde en underlig følelse alle sammen et meget trist følelse rente jeg rundt med og det føltes ikke rigtigt at høre at Martin var gået bort. Men jeg var nået hjem og kig direkte hen på mit værelse og så på min telefon og hørte lidt musik så på min telefon og jeg havde fået en besked fra Martin hvor der stod “klokken 19:00 ved skolen”.
Det er gratis at oprette en konto