1 / 3 sider - klik for at bladre

Bubba og Hans: en fortælling om mobning

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Bubba og Hans: en fortælling om mobning er en dansk-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.189 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 3. april 2010.

Denne novelle skildrer Bubbas svære liv præget af mobning, fattigdom og tab. Historien kulminerer i en dramatisk konfrontation med hans plageånd Hans, hvor Bubbas vrede og desperation driver ham til en fatal handling. En fortælling om konsekvenserne af mobning og social ulighed.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet og intens novelle med en klar fortælling om mobning og dens tragiske konsekvenser. God til inspiration for kreativ skrivning.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
12
  • desperation
  • familieforhold
  • fattigdom
  • hævn
  • konflikt
  • mobning
  • novelle
  • social udstødelse
  • vold

Bubba åbnede sedlen der lå på hans bord. Det gamle vandtårn i aften. Mød op ellers bliver det værst for dig selv! Han læste den igennem flere gange, mens han sank en klump. Værst for ham selv. Hvad skulle det betyde? Var det noget med hans mor? Bubba vidste godt hvem sedlen var fra. Hans. De var kommet op og slås frikvarteret før, og nu ville Hans have hævn. Hans og nogle af hans venner havde snakket om Bubba og hans mor. Bubba havde hørt det og var blevet så gal, at han havde givet ham et knytnæveslag i hovedet. Hans og hans venner havde drillet alt og alle siden de små klasser, men allerværst var det gået ud over Bubba. Han var tyk og havde altid været det, og det blev han hele sin barndom hånet for. De snakkede også altid om hans mor. Ikke bare i skolen, men i hele byen. Fordi hans mor ingen penge havde, og de levede i det gamle hus. Fordi Bubba ikke havde noget ordentligt tøj. De alt for korte bukser viste hans blege ankler, og der er mudderpletter på knæene. Hans trøje var snavset, og hvis han ikke havde haft de slidte tennissko på, kunne man se tæerne stikke ud gennem hullerne i hans strømper. Men det var ikke hans mors skyld. Det var derfor Bubba blev så rasende. Hans far døde i en bilulykke for flere år siden, og det havde efterladt hans mor med gæld. De havde ikke ret mange penge efter at have betalt regninger, så hans mor var blevet nødt til at sælge huset. De var flyttet ind i det gamle hus ude på landet, langt væk fra alting. Og det var det folk snakkede om. At Bubba og hans mor boede i en svinesti. Da klokken ringede ud, puttede Bubba sedlen i lommen og gik den lange vej hjem.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver