Når man bliver teenagere i dagens samfund, er normerne sat for, at alt skal gå hurtigt. Det er der nogle der er klar til, og andre der ikke er. Novellen Tennis omhandler to unge der elsker at spille tennis med hinanden, mens de samtidig gennemgår en udvikling i deres liv som alle skal i gennem, nemlig overgangen fra barn til ung. Det er svært når en 14-årig pige bliver nysgerrig på det uvidende, mens hendes partner kæmper med at være god nok, i en verden fyldt med forventninger. Novellen er skrevet af en dansk forfatter ved navn Emeli Bergman og er en del af samlingen Salt som er udgivet i 2017.
I novellen møder vi en ung pige som nyder at spille tennis med hendes formodentlige kæreste, Carl. De spiller ofte tennis hjemme hos Carls forældre, da de har en tennisbane på deres grund. Det fysiske miljø er i størstedelen af teksten hjemme hos Carl, hvis forældre har mange midler. Dette kan ses på måden, forældrene inviterer hovedpersonen og hendes mor på ferie til Frankrig i den store Audi: ”Hvis du har lyst til at se Paris? Vi tænkte os, at din mor måske også kunne have lyst til at tage med (l.35-36), Vi tager jo den store Audi,”(l. 40). Forældrene tilbyder den unge pige at tage med på ferie om kun få uger, og derudover også hendes mor. Dette viser, at forældrene er meget åbne overfor hovedpersonen, men også at det ikke er en økonomisk udfordring for dem. Det er også bemærkelsesværdigt at lægge mærke til, at der er en kontrast mellem hovedpersonens forældre, og Carls forældre. Da hovedpersonen bliver ramt af en bold, kører Carls forældre pigen på skadestuen, og da hun senere ringer til hendes mor for at fortælle hændelsen, siger moren: ”Sådan er det, det klør og dunker, når det læger”(l. 92). Det fremstilles som om, at moren virker ligeglad, hvor Carls forældre tager sig af hende. De siger faktisk selv at, ”Hvis vi havde haft en datter, ville hun nok have set ud som dig”(l. 21). Derfor er der forskel i det sociale miljø, man møder i novellen. Der er en højere social status ved Carl og hans forældre, mens det er lavere ved hovedpersonen og hendes mor. Størstedelen af novellen foregår også sammen med Carls forældre. Det er dog ikke fordi, at pigen er ladt i stikken i Carls familie. Man får ikke hovedpersonens navn at vide, men da Carls forældre sidder og læser avis, omhandler avisen en katastrofe om en 14-årig pige og de kigger derefter med deres kønne og rolige ansigter på hovedpersonen. Derfor ses det, at hovedpersonen er en 14-årig pige. Hun beskriver flere gange temperaturændringer i hendes krop som kan ses her,”Jeg begynder at svede om benene og fødderne, sommervarmen er nået ind i huset på en overraskende måde, den ikke burde være i stand til, gennem de tykke stenvægge.”(14-16). Hun begynder at svede, selvom der er tykke stenvægge, og senere fryser hun, samt sveder igen. Dette er et tegn på, at hun er teenager, og hendes krop går fra at være barn til ung. Det kan også ses, når læseren får indsigt i hendes tanker og følelser. Hun har en stor interesse i at spille tennis, og derfor spørger hun ofte Carl, om de skal spille, endda flere gange om dagen. Når hun spiller tennis, studerer hun Carl, hans bevægelser, hans læber, og hans trøje. Pigen er derfor en rund person, da man får adskillige detaljer, og hun er et individuelt individ. Hun er fremstillet som en sød, detaljeret orienteret pige, da hun lægger mærke til små ting flere gange. Til modsætning er forældrene flade karakterer, da man ikke hører direkte personlighedstræk og får få detaljer omkring deres individuelle persona. Carl er derimod en rund person, da man får indsigt i ham via pigens tanker og beskrivelser. I novellen nævnes et flashback, ”En aften i vinters så vi på billeder fra hans barndom, og hans mor græd. Tennisketsjeren så så stor ud i hans hånd. Hans far sagde, at det tilmed var en helt særlig ketsjer, den mindste, man kunne få” (l.23-25). Her beskriver pigen, at da de sad og kiggede på billeder, kunne hun ikke koncentrere sig om andet end to ting; ”at jeg frøs og Carls ensomhed på billederne”(l.26). Carl var det eneste barn, og med forældre med angiveligt meget arbejde er det bemærkelsesmæssigt at overveje, hvorvidt Carl har fået stillet høje forventninger, og om han har fået den opmærksomhed, som et barn skal have. Derfor er det også relevant at overveje, hvorfor Carl ikke selv inviterede hovedpersonen med på ferien. Det er Carls mor der spørger ham, om han har nævnt turen til Middelhavet og inviterer derefter pigen og hendes mor med på ferien. Carl er derefter stille, og derfor er der grund til at tro, at Carl ikke ønskede at have pigen med på ferien. Dette er fordi, pigen får den opmærksomhed af hans forældre, som Carl ikke får. De fortæller både, at hun nærmest er deres datter og tager hende derudover på skadestuen. Det kan være meget overvældende for Carl, at han får en stor tennisketcher i hånden som lille, og skal vokse op hurtigt, til modsætning til hans kæreste som bliver behandlet som én på hendes egen alder. Det fremstilles derfor i novellen, som at Carls overgang fra barn til ung er en kontrast til pigens overgang pga. hans forældres forskellighed i opførslen overfor dem. Carl virker også til at være mere moden end pigen, men de er samme sted i livet. Pigen beskriver at Carls udseende har ændret sig, ”mørkere hår, der vokser under navlen, det, der har spredt sig og er blevet kraftigere det sidste år, den bluse er jo alt for kort.”(l. 60-61). Det er samtidig med, at pigen kigger på Carls udseende, og forundrer sig over, hvorfor han ikke bærer sin sædvanlige lacoste-trøje, hvilket også kan være et tegn på forandring. Da pigen holder øje med Carl, bliver hun så distraheret, at hun bliver ramt af tennisbolden, da Carl serverer, hvilket resulterer i, at hun skal på skadestuen og sys. Dette viser også, at pigen går igennem forandring, da hun ikke er vant til at kigge på Carl på denne måde. Herved er såret et symbol på overgangen fra barn til ung, da det viser de begge forandrer sig. Det er også pga. at Carl har taget en trøje på som er for lille til ham, at hun bliver distraheret. Den lille trøje kan være et symbol på, at Carl ikke er klar til at vokse op, og at han har svært ved at give op på hans barndom. Det er også hovedpersonen som viser interesse og lægger hendes hånd ind under hans halsåbning, mens novellen viser ingen intentioner fra Carls side. Da læseren kun hører om Carl fra pigens side, er fortælleteknikken en jeg-fortæller. Læseren får kun indsigt i pigens tanker, observationer og følelser, hvilket der er et eksempel på her: ”Carl er stille, jeg smiler til ham, og han smiler tilbage. Jeg ser på hans forældre, det lyder forunderligt, siger jeg, og ordet forunderligt er smukt, det lyder næsten tysk. (l.42-43)”. I novellen ser man derfor alt fra hovedpersonens synspunkt, og derfor også hendes egen opfattelse af hende selv, og hendes forandring.
Det er gratis at oprette en konto