Synspunkt: Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016 vurderer, at 9.600 personer i Danmark lider af ludomani. Der er dog en vis usikkerhed om det reelle tal. Rapporten anslår, at det reelle tal er mellem 4.000 personer og 15.500 personer.
De fleste har prøvet online spil eller betting på diverse sportsgrene osv. Mange har måske været så heldige at vinde en gevinst, og bliver deraf tilfredsstillet og spiller videre, uden at tænke over hvor meget de mister. Nogle folk er for uvidende til at tænke over de problematikker der er indenfor online-spil og bettings, før det er for sent. Hele spillebranchen går efter at tjene penge, og de ved godt hvad den bedste vej til penge er. Det er nemlig at kaste reklamer lige i hovedet på folk. SFI-rapporten viser desværre, at antallet af ludomaner i Danmark er steget fra ca. 6.000 i 2005 til ca. 10.000 i dag, og at antallet af spillere, der enten har problemer eller er i risiko for at få det, er steget fra omkring 98.000 personer i 2005 til omkring 125.000 personer i 2016. Det er en bekymrende udvikling, derfor skal der gøres noget ved det.
Konsekvenserne kan være alvorlige, og vi som samfund støtter ikke nok om at finde løsninger på, hvordan folk kan undgå at ende ud som ludomaner. Konsekvenserne kan være øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som angst og depression. Øget risiko for at udvikle misbrug - især af alkohol. Hyppigere frekvens af selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Samt har ludomaner højere skilsmisserate end resten af befolkningen.
Det er gratis at oprette en konto