26. november 2020 B.dk Lars Adam Rehof, Erik Boel... 494 ord Id: e8021c66
Åbn orginalartikel
Det er symptomatisk, at uanset rød blok er løbet fra praktisk talt alle valgløfterne, er styrkeforholdet mellem blokkene stort set uændret ifølge meningsmålingerne. Men apatien og politikerleden; den vokser.
Venstrefløjens koryfæer holdt mange skåltaler, da den såkaldt røde blok vandt valget. I dag halvandet år senere kan det konstateres, at projektet er kollapset.
Bekæmpelse af uligheden var en rød mærkesag. Nu viser beregninger - regeringens egne sågar - at ikke blot fattigdommen er stigende i Danmark, men også uligheden. Uligheden steg iøvrigt også sidst, de røde sad med regeringsansvaret. Man fristes til at sige: Vil man have blå politik, skal man stemme rødt.
Der var ingen grænser for alt det gode, regeringens støttepartier ville gøre for klimaet. Siden har regeringen siddet på hænderne. Aktuelt afviser skatteministeren at indføre en CO2-afgift, skønt selv erhvervslivet og den borgerlige tænketank Cepos efterlyser en sådan.
Rød bloks manglende klimaambitioner flugter i eminent grad med blokkens fravær af engagement i miljøpolitikken siden salig Svend Aukens tid. Rune Engelbreth Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening har fastslået: »Hvis vi kigger på de sidste 20 år, er der ingen tvivl om, at det er blå blok, der har gjort mest for naturen.«
Det er gratis at oprette en konto