”Jeg kunne ikke genkende min mor, som hun lå der på hospicestuen med de æggegule vægge.” Skriver forfatteren Leonora Christina Skov i sin roman ”Den, der lever stille” som blev udgivet i 2018. Dette citat er begyndelsen på et trist og tankevækkende uddrag. Citatet skaber et godt billede af romanens forløb og hovedpersonens nuværende situation. En datter som er ved sin døende mors hospitalsseng.
Romanuddraget omhandler en lesbisk jeg-fortæller ved navn Leonora, som førhen hed Christina.
Romanens handling foregår på et hospice, da Leonoras mor, Ingelise har terminalt kræftsyge som langsomt dræber hende. Moren ligger i ubærlige smerter, og er mentalt påvirket. Dette betyder at hun ikke er til stede mentalt, og har svært ved at kommunikere med sin datter, lægen og sin mand. Leonora bliver derfor sat i en skrøbelig position, og skal vurdere om lægen må anvende præparat ketamin for at tage smerterne væk, dog vil moren ikke være bevidst. Leonora har haft et kompliceret forhold med sine forældre gennem flere år, hvilket skaber en del indre kaos, samtidig med hendes mor er tæt på døden. Alt det pres og ansvar der bliver pålagt hende, gør at hun kontakter adskillige familiemedlemmer. Dog har alle for travlt, og ingen har overskud til at se Ingelise for at sige ordentligt farvel
Det er gratis at oprette en konto