Den ultrakorte reklamefilm ”Forskellen kan mærkes” fortæller om forskellen på konventionelt og økologisk landbrug specifikt for de forhold som henholdsvis høns, grise og køer lever under i disse to landbrugsformer. Umiddelbart virker reklamefilmen unuanceret og farvet i forhold til at få forbrugerne til at købe mere økologi i stedet for konventionelt kød, hvilket kan virke provokerende på nuancerede mennesker, og ende med at give bagslag. Filmen viser at man som forbruger har et valg, men det fordrer et nuanceret billede, hvis valget skal være ægte.
Groft sagt kan argumenterne deles op i tre, hvis forbrugerne skal have det ægte valg, nemlig hvorvidt det er bedre for dyrene, for os mennesker eller for naturen som helhed. Jeg starter med at nuancere det første argument:
At det ikke er ensidigt godt for dyrene at blive lukket ud kan for eksempel skyldes at dyrene i højere grad bliver udsat for rovdyr og skadelige parasitter i det fri i. Til gengæld vil den øgede udsættelse for parasitter formodentlig betyde et højere immunforsvar, og dermed mindre sygdom. Der kan være dyr, der er avlet til at vokse op på meget lidt plads såsom visse kyllingearter, hvor det er direkte skadeligt for dem at få mere plads, idet deres ben ikke er stærke nok til at færdes på meget plads. De brækker simpelthen benene. Ser man bort fra disse særligt avlede dyreracer, vil et almindeligt dyr formodentlig have det bedre på mere plads og i det fri, og jeg tror på at en overgang til økologi for disse racer vil betyde at de rent avlsmæssigt vil genvinde styrken i benene når forholdene ændrer sig.
Det er gratis at oprette en konto