Jeg synes mit sprog i aflevering var gået godt da det var mere klart og præcis
Jeg synes min korrektur er gået okay
Og så synes jeg min indledning og afrunding er gået godt da jeg synes det blev til en spændende og fangende.
Skriv 2-3 ting, som jeg gerne vil udvikle mig indenfor:
Jeg vil gerne udvikle mig indenfor de basics ting man skal skrive om når man repræsenterer forfatteren.
Jeg vil gerne udvikle mig inden for at skrive en ren, sammenhængen med en rød tråd.
Jeg vil gerne udvikle mig, indenfor at forklare mine eksempler og uddybe dem lidt mere, men kort og præcis.
Modig stemme mod hverdagens tempo
I en verden hvor jagten på ” mere” dominere vores liv - en jagt efter mere arbejde, mere vækst, mere forbrug, mere af alting. Hvor tempoet er blevet til en totalitær kraft, en kraft, som kun fører til et muligt spor i vores samfund. Dette spor, som samfundet har valgt at følge, udfordrer den moderne tids konstante stræben efter vækst og tempo. Men er dette virkelig vejen til sand lykke? Forfatteren Suzette Frovin sætter spørgsmålstegn ved dette, og opfordrer læserne til at betragte den hastende rytme samfundet er fanget i. Hun påpeger, at ”mere” ikke er svaret på lykke og reflekterer over vigtigheden af at frigøre sig fra denne tankegang. Hun argumenterer for, at vi skal bryde ud af vores daglige rytme og i stedet finde måder at skabe dybere meningsfulde eksistenser på. Forfatteren Suzette Frovin, som er afsender har tidligere været kommunikationschef og byrådspolitikker af Nyborg for Socialistisk Folkeparti. Genren er en kronik, der er særligt holdningspræget og meningsfyldt, da den indeholder en meget subjektiv mening om problemstillingen om menneskers beslutninger og veje i samfundet. Hovedemnet i teksten er Suzette Frovins personlige beslutning om at opsige sit job op og trække sig tilbage fra det moderne arbejdsliv. Hun diskuterer også bredere emner som samfundets fokus på vækst, kapitalisme, arbejdsetik og det høje tempo i det moderne liv. Hvor hun bliver hurtigt provokeret af kapitalismen, hvilket stærkt påvirker hendes holdninger og uenigheder:” Men jeg kan ikke få øje på det »vi«, den politiske bevægelse, som for alvor vil tage livtag med det moderne, kapitalistiske samfunds ødelæggende vækstparadigme. Jeg hører snak. Jeg hører gode intentioner, men det ender altid med endnu et plaster, som aldrig vil kunne stoppe blødningen.” Dette er et eksempel på klassifikationsargumentet for at understrege hendes uenighed med en politisk bevægelse og deres forsøg på at ændre kapitalismens indflydelse. Samtidig bruger hun en provokeret tone, hvor hun kategoriserer deres handlinger som overfladiske og utilstrækkelige løsninger ("et plaster"), som ifølge hende ikke vil kunne løse problemer i samfundets vækstparadigme. For at belyse kronikkens argumentation anvendes Toulmins argumentationsmodel. Hovedpåstanden er, at det moderne samfunds jagt efter konstant vækst og tempo. Som fører til overskriften. ”Det moderne samfund har kun ét svar på lykke, og det er mere. Men jeg vil ikke mere.” Overskriften er fangende og dramatisk, hvilket vækker opmærksomhed om Suzettes holdninger og uenighed. Et af forfatternes under belægs er hendes personlige erfaringer, når hun beskriver disse symptomer, hun oplever ved at være en del af arbejdslivet: ”Trætheden hang ved. Det samme gjorde hovedpinen og svimmelheden og til sidst også kvalmen.” Hun bruger også følelsesmæssige appel, patos, ved at beskrive symptomerne som træthed, hovedpine, svimmelhed og kvalme. Denne følelsesmæssige appel gør læserne mere tilbøjelige til at sympatisere med hendes argument. Patos er også den appelform, der optræder mest, som styrker hendes budskab ved at gøre det mere personligt og relaterbart. Et andet eksempel på et belæg for påstanden inkluderer forfatterens personlige oplevelse med arbejdslivet: ” Jeg har haft snuden i arbejdssporet i 20 år. Hængt i med næb og klør, mens jeg som så mange andre har beklaget mig over det ubønhørligt snurrende hamsterhjul.” Dette illustrer forfatterens erfaring med at have været på arbejdsmarkedet i en lang periode og hendes oplevelse af at have kæmpet for at klare presset. Dette eksempel appellerer også til etos, da forfatteren deler sin personlige erfaring med arbejdspresset ved at beskrive sin egen situation og dele følelser som ”ubønhørligt snurrende hamsterhjul." Denne sårbarhed medvirker til at styrke hendes troværdighed. Et yderligere eksempel på et belæg kunne være: ” Ikke engang en verdensomspændende pandemi, der i to år lagde os i ufrivillig benlås, var nok til at gøre op med de dybe strukturelle systemfejl, som betyder, at de fleste af os lever et (arbejds)liv i alt for højt tempo.” Dette belæg fortæller os, at selvom verden var ramt af en pandemi, blev arbejdspresset ikke mindre. Belægget styrker hendes påstand om de negative virkninger, der er ved dette tempo, og bidrager til hendes argument om behovet for en ændring. Der benyttes også rygdækning, idet hun henviser til en ”verdensomspændende pandemi” som en ekstern begivenhed og påpeger, at pandemien ikke førte til ændringer i tempoet. Derudover anvendes styrkemarkører som ”ikke engang en verdensomspændende pandemi” og ”de dybe strukturelle systemfejl. ” Dette går ind og optoner argumentet og får budskabet til at fremstå kraftfuldt. Suzette Frovin anvender her appelformen logos ved at henvise til den verdensomspændende pandemi som en faktisk begivenhed, der ikke ændrede arbejdstempoet. Denne reference øger argumentets troværdigheden, da den baserer sig på virkelig hændelser og faktuelle situationer. I kronikken optræder der også sproglige virkemidler, herunder metaforer, ordvalgsargumenter, og retoriske figurer, der styrker hendes budskab. Brugen af udtryk som ”totalitær kraft” og ”systemfejl” udgør ordvalgsargumenter. Disse ordvalg bidrager til at give en negativ vurdering af de strukturer, der kendetegner arbejdslivet. Derudover anvender hun retoriske spørgsmål som: ”Uanset hvor hurtigt tandhjulene spinder, forsøger vi at følge med, for hvis først man falder ud af hurlumhejhuset, hvad er der så tilbage? Hvem er vi så?” Dette er et eksempel på et retorisk spørgsmål, hvor Suzette spørg os, om det er det værd at fortsætte med at stræbe efter mere, hvis det indebærer at miste ens egen selvforståelse og identitet. I dette eksempel bruger hun også en metafor: ”Hurlumhejhuset.” Vi kender hurlumhejhuset som er en forlystelse, men her anvender Suzette dette begreb som en billedlig måde at beskrive den stressede verden, vi lever i som samfund, når vi arbejder. Dette får os læsere til at forestille en urolige og stressende virkelighed, som teksten beskriver. Et andet eksempel på sproglige virkemidler er gentagelses figurer, når hun gentager ”mere” igennem hele kronikken. Hun bruger denne gentagelse som et retorisk greb for at gøre os opmærksom på temaet og for at fremhæve, hvordan denne konstante jagt på "mere" kan have negative konsekvenser: ” mere. Mere. MERE.” Men hvem er egentlig modtageren? Modtageren af denne kronik er den brede offentlige publikum, der interesserer sig for emner som samfundsstrukturer, arbejdslivets udfordringer eller kapitalismens virkninger. Det er også muligt, at teksten er rettet mod beslutningstager, politikere eller andre, der har indflydelse på samfundets strukturer og politikker, med det formål at påvirke dem til at overveje ændringer eller reformer. Men som sagt er budskabet med kronikken at få læserne til at indse, at vi lever i en alt for stresset hverdag med et for højt tempo, hvor vi har en konstant jagt efter vækst og forbrug. Suzette Frovin mener, at vi er fanget i en cyklus af ”mere, mere, mere,” hvor hun argumenterer for, at vi som samfund skal tænke over samfundets værdier og strukturer og overveje en ændring i retning af et langsommere og mere meningsfuldt liv. Jeg vil derfor vurdere kronikkens gennemslagskraft ved at se på de elementer, jeg undersøger i analysen. Suzette Frovin har en stærk holdning til den travle hverdag i det moderne samfund. Hun anvender alle appelformerne, især den følelsesmæssige appel, patos. Hendes gennemslagskraft opnås ved at henvende sig til sin målgruppe, som er den brede offentlighed, der er en del af arbejdslivet, og som muligvis kan relatere til hendes meninger og holdninger. Ved at hun inddrager ekstern begivenhed såsom verdensomspændende pandemi viser at hendes rygdækning er baseret på faktuel viden med højt niveau, hvilket også styrker hendes hovedpåstand. Dermed er hun overbevisende, da hun har bruger mange belæg, argumenter og sproglige virkemidler, der styrker hendes evne til at nå frem til modtagerne. Fremstillingsformen er en personlig og reflekterende kronik. Ved at offentliggøre sin kronik i avisen når hun ud til en bredere offentlighed og kan potentielt udløse diskussion og refleksion blandt læserne. Teksten rejser en dybtgående problemstilling om det moderne samfunds konstante jagt på vækst og tempo og i forhold til den sande lykke. Forfatteren argumenterer for, at denne stræben ofte fører til negative konsekvenser i form af arbejdsstress, udmattelse og manglende livskvalitet. Det er vigtigt at forstå, at hvad der bringer lykke for én person, ikke nødvendigvis gør det samme for en anden. Nogle mennesker finder mening og tilfredshed i en travl karriere, mens andre prioriterer tid med familie og fritidsinteresser. Derfor er det vigtigt at anerkende, at der ikke er en universel opskrift på lykke. Samtidig bør vi overveje, hvordan vi kan finde en balance mellem personlige mål og samfundets krav. Måske kan strukturelle ændringer føre til et samfund, hvor vækst ikke er det eneste mål, og hvor individuel lykke og livskvalitet også prioritere? Suzette Frovin mener i hvert fald, at vi skal sænke tempoet i hverdagen og måske vælge andre veje i livet. Dette er i sidste ende en individuel beslutning, der åbner op for debat. Er det måske tid til forandring? Eller skal vi fortsætte med det høje tempo og den stressede hverdag? Men er dette virkelig vejen til sand lykke, hvis vi fortsætter på denne måde?
Det er gratis at oprette en konto