Design taske eller red et liv? En kronik om forbrug

Når jeg sidder og spekulerer over ordet forbrug, bliver der ved med at dukke et andet ord op i mit hoved, jeg prøver at viske det ud med et usynligt viskelæder, men forgæves. Ligesom en tæge vil ordet ikke slippe mit hoved.

Jeg læste engang en kronik i en avis der hedder Tænk+Test, om netop ordet forbrug. Her fortæller Lea Hestelund Pedersen om forskellen på ordet forbrug og brug for. Der er ufattelig stor forskel på disse to ord. Forbrug er når dig og mig, alle os forbrugere køber syv par stiletter på en mdr. Brug for er noget, vi ikke kan leve uden, som mad, vand, familie og venner. I stedet for at kaste 1000 kr. på en design taske, i stedet for at kaste rundt med pengene, hvorfor så ikke kaste dem ned til Afrika? Jeg går ud og køber en taske, en uge efter er den ikke moderne mere, og jeg smider den ind bagerst i et mørkt skab. Jeg kender det fra mig selv, måske gør du også? Vi tænker ikke over det, når vi er i gang med denne handling, for det er da lige meget, vi så jo smarte ud i en hel uge, inden tasken blev umoderne igen. Så er det da lige meget, om vi fyrede 1000 kr. af på at se smart ud i en uge – eller er det? I min daglig dag er det ikke noget jeg tænker over, men dog ser jeg det hele fra et helt nyt perspektiv nu. For et par uger siden havde jeg købt en ny hundekurv til min hund, da hans gamle hundekurv var blevet kedelig og se på og matchede ikke længere til mine nymalede vægge. Jeg sætter mig træt ned i sofaen, smider benene op på bordet og tænder for fjernsynet. Det første billede der møder mine øjne er, to små børn der har tyndere arme end en cola-flaske, dybe ar over det hele, garanteret også i deres sjæl, to små børn der smiler uskyldigt for at overleve i denne forfærdelige verden. Ovenover står der: ”Beatal 400 kr. om måneden, for at redde disse to børn fra hungersnøden.” Jeg købte en hundekurv til fordel for at redde to børn. Fra dette øjeblik ændrede jeg mit syn 180 grader på hungersnød. Hvad nu hvis det var lige præcist mig, der sad nede i Afrika og gik sulten i seng hver eneste aften. Det er jo næsten gået hen og blevet moderne og købe, smide ud, købe igen og videre ud af vores tidslinje. En forfærdelig tanke, når det først sidder inde i hovedet på en.