Skumfidus-undersøgelsen om selvkontrol

I flere undersøgelser testede psykologen Walter Mischel i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne over 500

amerikanske børns evne til selvkontrol ved hjælp af "skumfiduser" (1). Børnene blev rekrutteret fra

børnehaveklasser i tilknytning til Stanford University i Californien, og børnene var omkring fire år gamle. I

forsøgene lagde Mischel en skumfidus foran barnet og fortalte, at det godt måtte spise den, men var det i stand til

at vente til forsøgslederen kom tilbage – han skulle lige ordne et par ting, sagde han – måtte de få én mere, fordi

de havde ventet. Herefter forlod forsøgslederen rummet i omkring femten minutter.

Børnene blev nu filmet, mens de sad alene foran skumfidusen, og man tog tid på, hvor lang tid de kunne vente.

Resultatet af testen delte børnene op i tre nogenlunde lige store grupper. I den første gruppe spiste børnene

skumfidusen med det samme, i den næste prøvede de at vente, men måtte give op, og i den sidste gruppe

ventede børnene tålmodigt til forsøgslederen kom igen og fik den ekstra skumfidus som belønning.

Det mest interessante ved eksperimentet var imidlertid ikke resultatet, men den længdesnitsundersøgelse, der

fulgte. Mischel fik senere kontakt med omkring en tredjedel af børnene, og kunne nu vise, at deres evne til at vente