Hvedefrøs spiring og klorofyldannelse

Resumé: I dette forsøg skulle vi se, hvad der skete, når vi lagde 10 hvedefrø i hver af de 3 petriskåle. Hvor en stod i lys og de to andre i mørke. Ugen efter byttede vi om, så en af dem, der var i mørke, kom i lys, og de andre blev hvor de var. Ugen efter igen, skulle vi se, hvad der var sket.

Formål: At se på miljøets betydning, for at en arvelig egenskab kan komme til udtryk.

Teori: Spirende hvede skal have det genetiske grundlag, for at danne klorofyl. Men det er dog ikke nok, for at genet kommer til udtryk. Genet kommer kun til udtryk, hvis det er det rette miljø (sollys), og det rette væv, som er i bladene, men ikke rødderne.

Hypotese: Jeg ønsker at undersøge, hvad der sker med de spirende hvedefrø, henholdsvis i lys og i mørke, og derefter flytte en af dem fra mørke til lys. Det er for at se, om hvad der skal til, for at de danner klorofyl.

Materialer:

30 hvedefrø

3 stk. petriskåle

Sølvpapir

3 stk. papir

Fremgangsmåde: Dette forsøg er opdelt over 3 gange.

gang: Vi tog 3 petriskåle og satte vores navn og klasse på, da det skulle stå i 3 uger. Derefter lagde vi et stykke vådt papir i bunden af hver skål, og ovenpå lagde vi 10 hvedefrø. På 2 af dem lagde vi sølvpapir over, da de skulle være i mørke, og i den sidste lagde vi husholdningsfilm, da den skulle være i lys.