Definition: Den politik en stat fører for at sikre statens territorium, befolkning og suverænitet(ingen skal blande sig) mod trusler.
De præcise sikkerhedspolitiske mål og midler afhænger af om man har en snæver eller bred sikkerhedsopfattelse.
Sikkerhedsbegrebet
Det snævre sikkerhedsbegreb: Handler om statens overlevelse. Trusler er militære og kommer udefra fra andre stater.
Det brede sikkerhedsbegreb: Handler ikke kun om statens overlevelse. Befolkningens velfærd og velstand skal også sikres. Trusler kan være samfundsmæssige, politiske, økonomiske, identitetsmæssige og miljømæssige. Trusler kan godt komme indefra eller skyldes strukturelle forhold i verden.
Sikkerhedstrusler
Aktørtrussel: Kommer fra konkrete aktører.
Strukturtrussel: Har ikke en klar afsender.
Militære trusler: Aktørtrussel om at anvende hård magt.
Politiske trusler: Rettet mod statens politiske institutioner.
Samfundsmæssige trusler: Rettet mod den nationale identitet.
Økonomiske trusler: Rettet mod en stats økonomi.
Miljøtrusler: Trusler mod klima og miljø.
Sikkerhedsordninger
Magtbalance: Stater holder hinanden i skak gennem alliancer. Afskrækker hinanden fra krig.
Problem: Magtbalance fører til våbenkapløb og truer på den måde freden.
Kollektiv sikkerhed(liberale model) : Stater afgiver retten til krig til fælles myndighed. Fred sikres gennem fællesskab.
Problem: Stater er sjældent villige til at afgive suverænitet(sikkerhed).
Hegemoniordning: Én stat er den altdominerende magt.
Problem: Risiko for imperial overstretch og at hegemonen bliver udfordret.
Det er gratis at oprette en konto