Det er ikke altid nemt at være teenager. Man er på det punkt mellem at være barn og voksen. Vi får tit af vide nej det må du ikke du er kun et barn… eller du er voksen så det må du selv finde ud af… Jeg plejede at tro, at man ville blive voksen når man var konfirmeret, men jeg føler mig ikke anderledes end fra før konfirmationen. Det er som at gå i en gang, hvor man skal finde døren til voksenlivet, men hver gang man åbner en dør, er der bare en ny.
Jeg er vokset op med to ældre søskende, så selvfølgelig har mit største ønske altid været at være ligesom dem. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at være i samme rum som deres venner, for så var jeg selvfølgelig stor og sej. Det vildeste var når deres venner sagde hej, når jeg gik forbi dem på gangen. Det kunne gøre en dag, som ellers var en lorte dag, til den bedste dag i ens liv. Det var bestemte ting som fik mig til at føle mig voksen. For eksempel da jeg begyndte at bruge den samme størrelse i tøj som min søster, eller når man skiftede ”kan du lege i dag” ud med ”kan du være sammen i dag” Da jeg gik i bare sjette klasse, var syvende, ottende og niende klasserne jo de sejeste på hele skolen. Jeg kunne ikke vente til at komme i udskoling, men det viser sig at det overhovedet ikke er som jeg troede. Nu drukner jeg i lektier, og har flere kilo stress på mine skuldre.
Det er gratis at oprette en konto