Novellens hovedperson er Lise. Det er hende, vi følger det meste af novellen, og det er hende, der gennemgår den største udvikling. Lise er 19 år gammel, og i begyndelsen af novellen fremhæves det, at hun lige har været et barn:
Det var ikke længe siden at hun havde leget med Dukker –, naar hun nu selv børstede sit smukke Haar, ordnede sit Linnedskab og satte sine Blomster i Vand, var hun med eet kommet tilbage til sin Barndoms lykkelige Verden: man udførte alting med dyb, gravitetisk Alvor og højtidelig Omhu, – og hele Tiden var man ganske klar over, at man legede.
Beskrivelsen viser, hvor tæt på barndommen Lise endnu er. Hun tænker sit liv som hustru til Konrad som en leg, hvor hun genopliver ”Barndoms lykkelige Verden”. Beskrivelsen markerer på den måde, hvor ung og uerfaren Lise er. Hun har ikke andet at sammenligne sit ægteskab med end hendes leg med dukker, og hun ser derfor også ægteskabet i barndommens lys. Det er nærmest, som om hun har forvandlet sig selv til én af dukker, hun plejede at lege med.
Lises unge alder fremgår også af hendes handlemåde. Hun adlyder Konrad uden at sætte spørgsmålstegn ved hans befalinger. Hun tænker for sig selv, da han sender hende tilbage til gården, at ”hun ville være ham lydig i alting”. Hun tænker ikke selvstændigt, men gør blot, hvad Konrad beder hende om. På den måde minder hun om et barn.
Det er gratis at oprette en konto