Når man er barn, ser man verden på en helt anden måde. Hvad er der egentlig at bekymre sig om? For mig føles det næsten som et “klik”, hvor man går fra leg og frihed til pludselig at være den her mere hårde og kolde voksen, der skal tage stilling til alt fra skat til politik og de forventninger, der følger med. Man skal finde en bestemt måde at leve på, i stedet for bare at lave ballade i frikvarteret i folkeskolen.
Som voksen ser man også mere. Man lægger mærke til folks indre, til hvordan de egentlig har det, og man mærker selv både ansvar og træthed. Det er langt fra den glæde, man havde som barn, hvor man efter en lang dag med venner bare kunne smide sig i sofaen, tænde for fjernsynet og se film med mor og far – og det var nok.
Den kontrast mellem barn og voksen viser Karen Blixen i novellen Ringen fra 1958. Novellen handler om Lovise, der kaldes Lise, som er nygift med Konrad. Hun oplever på én dag en forandring, der ændrer hendes måde at forstå både sig selv, sit ægteskab og verden på.
Novellen er kort, men præcis. I begyndelsen er Lise lykkelig og naiv, men da hun møder en fåretyv i skoven, ændrer alt sig. Hun taber sin vielsesring og vælger at lyve for Konrad, da han finder hende. Det bliver starten på hendes voksenliv, fordi hun for første gang har hemmeligheder og mærker, at livet er mere end uskyld og leg.
Det er gratis at oprette en konto